Den danske fødevareklynge er blandt de største i hele verden målt på størrelsen af beskæftigelsen og markedsandele i verden. Mange af de danske produkter har en høj grad af specialisering, hvilket øger værdien af produkterne. Det betyder, at mere end 40 procent af eksportvarerne i den danske fødevareklynge har en merpris på 20 procent i forhold til EU-gennemsnittet.
Vores rådgivere er trænet i at få din virksomhed positioneret bedst muligt på lige nøjagtigt det marked, som din virksomhed ønsker at eksportere til. Kontakt os endelig for at høre mere om potentialet.
Uanset om din virksomhed beskæftiger sig med økologi, akvakultur, fødevaretrends, gastronomi eller procesudstyr, så tilbyder vi rådgivning af høj kvalitet. The Trade Council kan hjælpe med at udvide din virksomheds eksport til både nye og eksisterende markeder. Vores rådgivere er til stede på alle Danmarks vigtige eksportmarkeder. Din virksomhed vil altid få en individuel eksportsparring med en efterfølgende skræddersyet eksportplan. På den måde forberedes din virksomhed bedst muligt til at øge eksporten.