Internationalt har man bemærket, at Danmark var det første land i verden med den ambitiøse målsætning om at udfase alle fossile kilder for energi i 2050. Hvis du producerer teknologi- eller energiløsninger til fremtidens marked for energi, ligger verdensmarkedet åbent for dig og din virksomhed.
På verdensplan er danske grønne og vedvarende energiløsninger nemlig efterspurgt som aldrig før. Ikke mindst efter klimaaftalen i Paris, COP21. En aftale som blandt andet har resulteret i, at en lang række lande nu har travlt de næste år med omstilling til bæredygtige kilder for energi for at nå deres respektive klimamålsætninger.
Over den seneste årrække har danske virksomheder øget deres eksport af energiteknologier, i form af vindteknologi, energibesparende produkter, bioenergi, fjernvarmeteknologi, mm. Den danske eksport af energiteknologi er nemlig gået fra 27 mia. kr. i år 2000 til 109.6 mio. kr. i 2023.
Men eksport kræver en løbende og tæt dialog med de lokale myndigheder, og strategiske partnerskaber med andre lokale og globale spiller. Det stiller øgede krav til regulatoriske kompetencer, forretningsudvikling og partnerskaber i din virksomhed.
Vi har derfor en stærk tilstedeværelse i nøglemarkeder med over 80 specialiserede handelsrådgivere, der kan hjælpe din virksomhed med at navigere i de komplekse regulatoriske landskaber og partnerskaber for at sikre en smidig markedsadgang.