Gå til indhold
Magasinet indsigter

Frihandel

Bliv klogere på, hvad man som dansk virksomhed kan få ud af den nye frihandelsaftale mellem EU og Japan. Få mere viden om de mange øvrige EU-frihandelsaftaler, der er i kraft. Få gode råd til, hvordan din virksomhed kan komme i gang - alt sammen i dette temanummer af magasinet Indsigter.

temanummer februar 2019

For tiden er der mange negative nyheder om handelskrig mellem USA og Kina, Brexit og mere protektionisme rundt om i verden. Det er naturligvis ikke gode nyheder for Danmarks økonomi, der er så afhængig af eksport og import. Men heldigvis er der også gode nyheder. En rigtig god nyhed er, at EU’s hidtil vigtigste frihandelsaftale er trådt i kraft den 1. februar 2019. Det er EU-Japan frihandelsaftalen. Og mens USA og andre lande går i protektionistisk retning, forhandler EU hele tiden nye frihandelsaftaler på plads med lande uden for EU.

I dette temanummer kan du også læse om, hvordan The Trade Council og den nye Toldstyrelse står klar til at hjælpe danske virksomheder med at anvende EU’s mange frihandelsaftaler. En del danske virksomheder gør ikke brug af disse frihandelsaftaler. På eksport-siden betød det, at danske eksportvirksomheders kunder i 20 markeder uden for EU i 2017 betalte ca. 220 mio. DKK i told, som de ikke behøvede at betale.

Bliv orienteret om fordelene ved frihandelsaftaler generelt, og om mulighederne i den nye aftale mellem EU og Japan specifikt, i artiklerne herunder.

God læselyst!


Kontakt os brug for vejledning?

Vores eksperter sidder klar til at hjælpe med dine spørgsmål om frihandelsaftaler. Du vil blive kontaktet hurtigst muligt, når du har udfyldt formularen. De første 3 timers vejledning er gratis.