Gå til indhold
Om os

The Trade Council er din adgang til nye eksportmarkeder

Vi er til stede på de globale markeder og tilbyder up-to-date rådgivning og ekspertise til danske virksomheder. The Trade Council er den del af Udenrigsministeriet, som hjælper virksomheder med at realisere deres ambitioner inden for eksport, investeringsfremme, innovation og vækst.
Hvert år hjælper The Trade Council (tidl. Eksportrådet) cirka 3.000 danske virksomheder med at udvide deres eksport og komme ind på nye markeder. Ligeledes tilbyder The Trade Council's Invest in Denmark skræddersyede løsninger til udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere eller udvide forretning i Danmark.
quote ikon
"Efter købet af eksportfremmeydelser er omsætning og værditilvækst 8-9 procentpoint højere, mens beskæftigelsen stiger med 4 procentpoint."
Jakob Roland Munch, professor i økonomi, Københavns Universitet Kronik i Børsen, 8. juni 2018

Danmarks internationale handelsaftaler og den stigende velstand i verdens udviklingsøkonomier skaber gode forudsætninger for dansk erhvervsliv. Og med udviklingen inden for bl.a. klimateknologi, fintech og velfærdsteknologi er der et kæmpe potentiale for danske løsninger i udlandet.

Derfor er The Trade Council til stede i mere end 70 lande. Her arbejder vi tæt sammen med erhvervslivet og har et stærkt kendskab de lokale markeder. Her tilbyder vores medarbejdere konkret virksomhedsrådgivning.

Vores eksportrådgivere er en blanding af lokale ansatte med gode kontakter i lokale virksomheder og brancheorganisationer samt udsendte medarbejdere med forankring i dansk erhvervsliv. Det giver den rette balance, så din virksomhed kan få den mest værdiskabende rådgivning.

Vi har desuden ekspertise inden for international handelspolitik og kan assistere med blandt andet markedsanalyser, etableringsrådgivning og forretningsplaner, rådgive om told- og eksportregler samt skabe kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler.

Lær mere om vores mange services samt find direkte kontakt til de relevante rådgivere under vores Services side. Har du mere generelle spørgsmål, kan du kontakte os telefonisk som vist her nedenfor.

The Trade Councils medarbejdere er underlagt tavshedspligt og behandler derfor alle oplysninger modtaget fra samarbejdspartnere og virksomheder fortroligt. Læs mere om tavshedspligten her.

Eksport nyheder Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.