Der er en stigende interesse i den nordamerikanske vindsektor for kvalitetsprodukter samt løsninger inden for land- og havvind. Det giver unikke muligheder for danske virksomheder, der ønsker at udvide deres forretning på det nordamerikanske marked, da Danmark er bredt anerkendt for omfattende viden og ekspertise indenfor vindindustrien.
Teamet leverer et komplet udvalg af professionelle ydelser for virksomheder, der allerede er aktive eller ønsker at indtræde på det nordamerikanske vindmarked. Teamet fokuserer på strategisk udvikling for danske virksomheder indenfor både land- og havvindssegmentet. Det gøres ved at skabe vækst gennem eksekveringen af en tilpasset salgsstrategi og gennem facilitering af at indtræde på markedet.