USA leder vejen for vedvarende energi og bæredygtighed. Amerikanske stater har sat ambitiøse mål og reguleringer for området. Eksempelvis har flere stater på østkysten sat sig for at installere 27 GW havvindkapacitet inden 2030. Californien stræber efter at afkarbonisere elproduktionen inden 2045 og opnå bæredygtig forvaltning af grundvand i de kommende år.
USA - en vigtig handelspartner
USA er en af Danmarks vigtigste handelspartnere, og det øgede decentrale fokus på at sænke drivhusgasemissioner og miljømæssige påvirkninger skaber en lang række muligheder for danske virksomheder. Vi ser især en stor interesse danske løsninger indenfor vind, vand, energieffektivitet, fjernvarme og biogas - områder hvor danske virksomheder er internationalt anerkendes for løsninger af høj kvalitet.
The Trade Council - din indgang til Nordamerika
Vores vision er at sikre en grøn og bæredygtig fremtid ved at facilitere vidensdeling og introducere effektive og innovative kvalitetsløsninger. Vi har mange års erfaring med industrien og nordamerikanske samarbejdspartnere, og gennem en praktisk tilgang bestræber vi os på at tilføje væsentlig værdi til vores samarbejdspartnere samt kunder hver dag.