Programmet Export NOW har til formål at øge danske små og mellemstore virksomheders eksport inden for danske styrkepositioner, hvor Trade Council har et strategisk sektorfokus. Der er særlig fokus på grønne og bæredygtige løsninger. Programmet identificerer konkrete eksportmuligheder for en samlet gruppe på minimum 4 virksomheder, der målrettet samarbejder mod disse.
På baggrund af en vurdering fra The Trade Council kan en relevant ekstern partner desuden indgå i forløbet for at bidrage med ekspertise og kompetencer.
Programmet er opdelt i to moduler:
1. Workshop i Danmark (eller virtuelt): Her udvikles og planlægges en fælles strategi for at udnytte den konkrete markedsmulighed bedst muligt.
2. Markedsbesøg: På dette modul introducerer Trade Council i det pågældende marked virksomhederne for den potentielle markedsmulighed. Her får de deltagende virksomheder mulighed for at opbygge markedsviden, møde relevante beslutningstagere og positionere sig over for eksportmuligheden. Der laves en aftale om det videre forløb, herunder dialog og tilbudsgivning.
For at lære mere om programmet, kan du downloade vores one-pager her.