Tech og Digitalisering
Eksport af digitale løsninger
Ifølge IT-Branchen udgjorde branchens eksport 107 mia. kr. i 2023, svarende til et fald på 2% i forhold til året forinden. Set i lyset af en årlig gennemsnitlig vækstrate på 9,3% det seneste årti og med den stigende digitalisering i samfundet vurderes der at være et uforløst eksportpotentiale.
Eksport af digitale løsninger kræver en vedvarende indsats for at positionere Danmark som et digitalt foregangsland. Som virksomhed skal I navigere i et komplekst landskab af centrale og decentrale digitaliseringsambitioner på et givent marked og de dertilhørende lokale afsætningsmuligheder. På baggrund af vores netværk og dialog med lokale myndigheder kan vi bistå jer med at identificere og eksekvere på kommercielle muligheder på tværs af sektorer.
Som følge af regeringens digitaliseringsstrategi øger Udenrigsministeriet tilstedeværelsen på nøglemarkeder, så vi i endnu højere grad kan hjælpe danske virksomheder med at identificere og navigere i eksportmuligheder.
Du kan læse nærmere i Danmarks nationale digitaliseringsstrategi.
Sådan hjælper vi din virksomhed
Digitaliseringsdiplomaterne
I tæt samarbejde med Digitaliseringsministeriet og Digitaliseringsstyrelsen arbejder vores digitaliseringsdiplomater aktivt med udenlandske myndigheder og centrale interessenter for at identificere og udnytte kommercielle markedsmuligheder for danske virksomheder inden for digitalisering.
De arbejder strategisk på at fremme samarbejde, forbedre rammebetingelserne for sektoren og skabe øget opmærksomhed om danske digitale løsninger. Gennem deres indsats sikrer vi, at danske teknologiske løsninger præsenteres og implementeres i komplekse sammenhænge, hvor myndighedsprioriteter, samfundsmæssige forhold og økonomiske udfordringer spiller en væsentlig rolle.
Digitaliseringsdiplomaterne er fageksperter placeret på de danske ambassader i Berlin, London og Stockholm. De fungerer som brobyggere mellem de respektive lande, danske myndigheder og industrien, hvor deres mål er at styrke det internationale samarbejde inden for digitalisering.
Hvordan kan du bruge vores ekspertise?
Gennem vores digitaliseringsdiplomati og sektorfokuserede rådgivning kan vi: