Tiltagene har særligt til formål at bekæmpe omgåelse samt styrke effekten af eksisterende sanktioner. Derudover indeholder retsakterne nye tiltag rettet mod russisk flydende naturgas (LNG) samt maritime tiltag mod den såkaldte ”skyggeflåde”.
Som et vigtigt led i bekæmpelsen af sanktionsomgåelse vedtog EU’s medlemsstater yderligere sanktioner mod Belarus den 29. juni 2024, som trådte i kraft den 1. juli 2024.
For nærmere detaljer og information om 14. sanktionspakke, herunder om undtagelsesbestemmelser m.v., henvises til de offentliggjorte retsakter, der kan findes i EU-tidende via ovenstående link.
Spørgsmål vedrørende enkelte sanktionstyper, herunder f.eks. import-, eksport- og transportforbud, kan rettes til ansvarlig danske myndighed. Oversigt over forskellige sanktionstyper og kontaktoplysninger på myndigheder kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside her.
Såfremt der er generelle spørgsmål til sanktioner i øvrigt kan Udenrigsministeriets Kontor for EU-ret og International Sagsførelse kontaktes på [email protected].
Det er altid virksomheders eget ansvar at overholde de til enhver tid gældende sanktioner og eventuelt søge juridisk bistand. Danske myndigheder står klar til at vejlede om sanktionerne, og hvordan man som virksomhed skal forholde sig. På um.dk kan du som virksomhed få et overblik over, hvor du kan få vejledning hos de ansvarlige myndigheder.
På EU’s hjemmeside finder du et interaktivt sanktionskort og en vejledning til, hvordan du kan tilgå en liste over gældende finansielle EU-sanktioner mod personer, grupper og enheder. Oplysningerne opdateres løbende.
Hotline for virksomheder
The Trade Councils team for geopolitisk virksomhedsrådgivning yder virksomhedsvejledning ved akut opståede udfordringer som følge af situationen, herunder afledte eksportrelaterede spørgsmål. Kontakt os ved at skrive til [email protected] eller brug kontaktformularen her.
Rejsevejledning for Ukraine
Yderligere oplysninger om Udenrigsministeriets gældende rejsevejledning for Ukraine kan findes her.