GLOBAL VAREHANDEL STEG 0,5 PCT. I APRIL I FORHOLD TIL MARTS. åRSVÆKSTEN FALDT TIL 8,0 PCT.

Global varehandel steg 0,5 pct. i april i forhold til marts. Årsvækstraten faldt til 8,0 pct.

I april steg den globale varehandel i faste priser med 0,5 pct. i forhold til marts, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor . Væksten i de seneste tre måneder i forhold til tre måneder forud var minus 0,3 pct. og årsvækstraten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 8,0 pct. 

Væksten i april blev især trukket af Eurozonen, hvor der i seneste måned var stigninger i både vare-import og -eksport, mens USA og Storbritannien havde vækst i vareeksporten, men fald i vareimpor-ten, og Japan fald i såvel vareimport som -eksport. Den kinesiske vareeksport faldt, mens vareimpor-ten steg svagt, men begge er faldet de seneste tre måneder i forhold til tre måneder forud. På årsbasis har der været god fremgang i varehandelen for næsten alle regioner, og særlig for Emerging Asia, eks-klusive Kina, ligesom vareimporten fra Latinamerika er steget markant. 

Global varehandel. Sæsonkorrigerede mængder og årsvækst. Indeks 2010=100.

Kilde: CPB World Trade Monitor

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg [email protected]

 

  1.   Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. CPB er en uafhængig enhed under det nederlandske økonomiministerium, som har til formål at levere videnskabelige og aktuelle økonomiske data og analyser. https://www.cpb.nl/en