Gå til indhold
SdG 1: Afskaf fattigdom

Coders trust vil udrydde fattigdom med kode-portal

Coders Trust opkvalificerer freelancere i udviklingslande, så de kan tage bedre betalte jobs på det hurtigt voksende online freelance-marked for programmører. Det skal være med til at udrydde fattigdom og ekstrem ulighed i verden i overensstemmelse med FN’s verdensmål 1.
Play video

”I Coders Trust stiller vi en platform til rådighed, hvor mentorer, der har en baggrund som succesfuld freelancer, underviser nye freelancere, så de får en teknisk kompetence og derefter så sikrer vi dem et arbejde som en online freelancer, hvor de kan sidde og arbejde over nettet,” forklarer Ferdinand Kjærulff, der har stiftet Coders Trust. 

For en opkvalificeret freelancer kan det betyde en forskel i indtjeningen på flere tusinde kroner om måneden, og det kan være med til at udrydde fattigdom og skabe mere lighed i verden. Hvis andre virksomheder kunne tænke sig at arbejde med FN’s verdensmål, har Ferdinand Kjærulff et godt råd:

”Hvis jeg skulle give et råd til en virksomhed, som godt kunne tænke sig at arbejde med FN’s udviklingsmål, så ville det være, at man skulle fokusere på de bagvedliggende markedsproblemer, som giver anledning til udfordringen.”

Se Ferdinand Kjærulff fortælle mere om Coders Trusts arbejde med FN’s verdensmål 1 i videoen ovenfor og læs mere om virksomheden her. 

Se hele temanummeret 'Bæredygtig Business' her