Gå til indhold
SDG 2: Stop sult

Chr. Hansen vil stoppe sult med bæredygtigt landbrug

Står det til Chr. Hansen er et bæredygtigt landbrug vejen frem for at stoppe sult. Virksomheden arbejder primært med verdensmål 2.4 om at sikre bæredygtige løsninger i fødevareproduktionen.
Play video

Der bliver flere mennesker på kloden, derfor er det vigtigt, at landbruget bliver mere effektivt, så sult kan undgås, som FN’s verdensmål 2 foreskriver. Chr. Hansen, der eksporterer fødevareingredienser til hele verden, mener, at det skal gøres gennem et mere bæredygtigt landbrug.

”De løsninger, vi har, er naturlig plantebeskyttelse, som kan være med til at hjælpe landmændene med at have et mere effektivt landbrug og have et bedre afkast af sine afgrøder, men på en naturlig og bæredygtig måde uden brug af pesticider,” forklarer Annemarie Meisling, director for sustainability hos Chr. Hansen.

Verdensmålene har været en effektiv måde for virksomheden at overveje, hvordan netop deres produkter kan være med til at løse globale udfordringer.

”Verdensmålene er en rigtig god ramme til at kunne tænke vores produkter ind i de globale udfordringer og også se dem som globale muligheder,” forklarer Annemarie Meisling.

Se Annemarie Meisling fortælle mere om Chr. Hansens arbejde med FN’s verdensmål 2 i videoen ovenfor og læs mere om virksomhedens arbejde med bæredygtig business her

Se hele temanummeret 'Bæredygtig Business' her