Efter forbundsvalget i februar 2025 er Friedrich Merz fra det konservative parti CDU tiltrådt som Tysklands forbundskansler. CDU/CSU opnåede 28,5% af stemmerne og har dannet en midterkoalition med det socialdemokratiske parti SPD, som fik 16,4%. Valget var præget af en markant fremgang for det højrenationale AfD, der med 20,8% af stemmerne blev næststørste parti og blev største parti i store dele af Østtyskland. AfD er dog fortsat uden for indflydelse, da de øvrige partier har udelukket samarbejde.
Regeringsdannelsen markerede afslutningen på den tidligere "trafiklyskoalition" bestående af SPD, De Grønne og FDP. De Grønne gik tilbage til 9,2% og er nu i opposition, mens det liberale FDP ikke formåede at passere spærregrænsen på 5% og derfor røg ud af Forbundsdagen.
Merz-regeringen har lanceret en ambitiøs økonomisk genopretningsplan, der omfatter betydelige investeringer i forsvar, infrastruktur og skattelettelser. Regeringen har allerede lagt op til lempelser i finanspolitikken, herunder en midlertidig ophævelse af den såkaldte gældsbremse i forbindelse med øgede forsvarsudgifter. Gældsbremsen har traditionelt sat et loft over den offentlige låntagning og dermed begrænset statens mulighed for at gennemføre større investeringer som især kan være gavnlige i krisetider.
Udenrigs- og sikkerhedspolitisk lægger Merz-regeringen vægt på at styrke det transatlantiske forhold og udbygge samarbejdet i EU, ikke mindst med Frankrig og Polen. Samtidig har regeringen markeret et øget fokus på Østersøregionen og samarbejdet med de nordiske lande, herunder Danmark, især i lyset af krigen i Ukraine og behovet for energisikkerhed. Tyskland er blandt de største donorer til Ukraine og fastholder både militær og økonomisk støtte, selvom den offentlige debat om langsigtet støtte er blevet mere polariseret, særligt på baggrund af AfD’s fremgang og partiets Ruslandvenlige linje, som udfordrer den politiske konsensus.
Ud over de økonomiske og sikkerhedspolitiske prioriteringer har den nye regering præsenteret en række initiativer med fokus på modernisering og innovation. Et centralt tiltag er oprettelsen af et nyt digitaliseringsministerium, som har til formål at samle og accelerere den digitale transformation af den offentlige sektor. Tyskland har i flere år været kritiseret for manglende digital infrastruktur og bureaukratiske flaskehalse, og det nye ministerium skal sikre bedre koordinering og hurtigere implementering af digitale løsninger, både i forvaltningen og i samspillet med borgere og erhvervsliv.
Udover at ville rette op på økonomien, gik ikke mindst CDU/CSU til valg på at stramme udlændinge- og migrationspolitikken, som også var valgkampens dominerende tema. Regeringen har fra start således allerede igangsat tiltag vedrørende f.eks. grænsekontrol, asylbehandling, indfødsret og familiesammenføring.