Markedsrapport 2025

Eksportmarkedet Tyskland

Markedsrapport 2025

Eksportmarkedet Tyskland

Danmark og Tyskland har et tæt politisk og økonomisk samarbejde. Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked, kun overgået af USA. Den tyske økonomi har i de seneste to år været ramt af en lille recession og også i 2025 forventes ingen eller lav vækst. Samtidig er landet i gang med en større omstilling, hvor den nyvalgte regering har varslet en række initiativer som skal stimulere økonomien og genoprette væksten.

Hvornår

Rapporten

Denne markedsrapport giver et indblik i Tysklands økonomiske og politiske situation, samt danske eksportmuligheder indenfor sundhed, energi, fødevare- og landbrug, digitalisering og forsvar. 

Økonomisk overblik

Tysklands økonomi har i 2023 og 2024 været præget af tilbagegang. Tyskland oplevede negativ realvækst i BNP på henholdsvis 0,3% i 2023 og 0,2%. Ifølge de seneste prognoser forventes BNP-væksten at stagnere i 2025, mens der ventes en moderat stigning på 0,9% i 2026. Inflationen forventes at stabilisere sig omkring 2,0 %, med en forventet rate på 2,1% i 2025 og 1,7% i 2026.

Den manglende vækst skyldes en kombination af globale og indenlandske forhold. På globalt plan har svage konjunkturer og handelskonflikter haft negativ indflydelse på tysk eksport. Samtidig står Tyskland over for en række strukturelle udfordringer. Blandt de væsentligste er en hastigt aldrende befolkning, mangel på kvalificeret arbejdskraft, stigende arbejdsløshed, høje energipriser og en langsom digital omstilling.

Trods de økonomiske udfordringer bevarer Tyskland sin position som verdens tredjestørste økonomi med et BNP i 2024 på EUR 4.305 mia. Den offentlige saldo er negativ og udgjorde 2,8% af BNP i 2024. Der forventes en gradvis forbedring frem mod 2026, men saldoen vil fortsat være i underskud. Den samlede offentlige gæld ventes at ligge relativt stabilt omkring 59% af BNP frem mod 2026.  
Tyskland har både en positiv betalings- og handelsbalance.  Både vareeksport og -import faldt fra 2023 til 2024. Samlet steg handelsoverskuddet med EUR 21,5 mia. til EUR 239 mia.. Dette afspejler Tysklands fortsatte styrke som eksportøkonomi, trods konjunkturmæssige modvinde.

Tyskland er samtidig Danmarks vigtigste samhandelspartner. I 2023 udgjorde den samlede handel mellem Danmark og Tyskland DKK 469 mia., svarende til 13,1% af Danmarks samlede udenrigshandel. Tyskland er desuden Danmarks næststørste eksportmarked, både for varer og tjenester. I 2023 udgjorde dansk vareeksport til Tyskland 13,5 % af den samlede danske vareeksport, mens tjenesteeksporten til Tyskland udgjorde 10,4 % af den samlede danske tjenesteeksport.

Politiske forhold

Efter forbundsvalget i februar 2025 er Friedrich Merz fra det konservative parti CDU tiltrådt som Tysklands forbundskansler. CDU/CSU opnåede 28,5% af stemmerne og har dannet en midterkoalition med det socialdemokratiske parti SPD, som fik 16,4%. Valget var præget af en markant fremgang for det højrenationale AfD, der med 20,8% af stemmerne blev næststørste parti og blev største parti i store dele af Østtyskland. AfD er dog fortsat uden for indflydelse, da de øvrige partier har udelukket samarbejde. 

Regeringsdannelsen markerede afslutningen på den tidligere "trafiklyskoalition" bestående af SPD, De Grønne og FDP. De Grønne gik tilbage til 9,2% og er nu i opposition, mens det liberale FDP ikke formåede at passere spærregrænsen på 5% og derfor røg ud af Forbundsdagen. 

Merz-regeringen har lanceret en ambitiøs økonomisk genopretningsplan, der omfatter betydelige investeringer i forsvar, infrastruktur og skattelettelser. Regeringen har allerede lagt op til lempelser i finanspolitikken, herunder en midlertidig ophævelse af den såkaldte gældsbremse i forbindelse med øgede forsvarsudgifter. Gældsbremsen har traditionelt sat et loft over den offentlige låntagning og dermed begrænset statens mulighed for at gennemføre større investeringer som især kan være gavnlige i krisetider.

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk lægger Merz-regeringen vægt på at styrke det transatlantiske forhold og udbygge samarbejdet i EU, ikke mindst med Frankrig og Polen. Samtidig har regeringen markeret et øget fokus på Østersøregionen og samarbejdet med de nordiske lande, herunder Danmark, især i lyset af krigen i Ukraine og behovet for energisikkerhed. Tyskland er blandt de største donorer til Ukraine og fastholder både militær og økonomisk støtte, selvom den offentlige debat om langsigtet støtte er blevet mere polariseret, særligt på baggrund af AfD’s fremgang og partiets Ruslandvenlige linje, som udfordrer den politiske konsensus.

Ud over de økonomiske og sikkerhedspolitiske prioriteringer har den nye regering præsenteret en række initiativer med fokus på modernisering og innovation. Et centralt tiltag er oprettelsen af et nyt digitaliseringsministerium, som har til formål at samle og accelerere den digitale transformation af den offentlige sektor. Tyskland har i flere år været kritiseret for manglende digital infrastruktur og bureaukratiske flaskehalse, og det nye ministerium skal sikre bedre koordinering og hurtigere implementering af digitale løsninger, både i forvaltningen og i samspillet med borgere og erhvervsliv.

Udover at ville rette op på økonomien, gik ikke mindst CDU/CSU til valg på at stramme udlændinge- og migrationspolitikken, som også var valgkampens dominerende tema. Regeringen har fra start således allerede igangsat tiltag vedrørende f.eks. grænsekontrol, asylbehandling, indfødsret og familiesammenføring.

Arbejdsmarked

Tysklands arbejdsmarked har traditionelt været kendetegnet ved lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse, men står i disse år over for betydelige strukturelle udfordringer. I 2023 lå arbejdsløsheden på 5,7%, og forventes at stige til 6,0% i 2024 og 6,2% i 2025. Niveauet er fortsat lavt sammenlignet med andre europæiske økonomier.

En central udfordring på det tyske arbejdsmarked er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den aktuelle økonomiske afmatning har midlertidigt mindsket presset, men på længere sigt ventes udfordringen at tiltage som følge af Tysklands hastigt aldrende befolkning. I 2021 var 51,4 millioner personer i alderen 20 til 66 år, hvilket er 370.000 færre end i 2018. Andelen har været faldende siden 2018 og forventes kun at stige midlertidigt som følge af indvandring. 

Over halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning er i dag 45 år eller ældre, og i takt med at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende 10–15 år, vil presset på arbejdsudbuddet stige markant. Uden nettoindvandring estimeres arbejdsstyrken at falde med op mod 9 millioner personer frem mod 2040. For at modvirke denne udvikling kræves en årlig nettoindvandring på omkring 490.000 personer i alderen 20 til 66 år.

Erhvervsklima

Tyskland er verdens tredjestørste økonomi, og har traditionelt været kendt for sit stærke erhvervsklima, præget af en robust industribase, høj produktivitet og en stærk eksportorientering. I de senere år har erhvervsklimaet dog været påvirket af en række strukturelle udfordringer. Den økonomiske vækst har været lav, og virksomheder står over for høje energipriser, demografiske ændringer med en aldrende befolkning samt mangel på kvalificeret arbejdskraft. Digitaliseringen går langsomt, og mange virksomheder oplever administrativt bureaukrati som en barriere. 

Det har givet anledning til en stigende erkendelse blandt både politikere og erhvervsledere om behovet for en mere fleksibel og innovationsdrevet økonomi. Merz-regeringen har som respons varslet en række initiativer, herunder oprettelsen af et digitaliseringsministerium, skattelettelser for startups og øgede investeringer i forskning og grøn teknologi. Frem mod 2030 sigter man mod en omstilling af energisektoren, en modernisering af infrastrukturen og en styrkelse af Tysklands rolle som global klimapolitisk aktør. Det stiller nye krav til forsyningskæder og partnerskaber, og netop her har danske virksomheder gode muligheder for at byde ind med løsninger, der kombinerer bæredygtighed, effektivitet og fleksibilitet.

Handelssituation

Tysklands handelssituation er i stigende grad præget af geopolitiske spændinger og strukturelle udfordringer. Ruslands invasion af Ukraine har sat fokus på landets tidligere afhængighed af russisk gas, hvilket har ført til høje energipriser og store omkostninger for industrien. Som reaktion har Tyskland igangsat en omfattende omstilling af energiforsyningen og investerer massivt i grøn energi og infrastruktur.

Samtidig har usikkerhed om USA's handelspolitik skabt yderligere pres. Indførelsen af amerikanske toldsatser på op til 25% på centrale eksportvarer som biler, stål og aluminium har ramt tysk eksport hårdt. Regeringen har derfor nedjusteret vækstprognosen for 2025 til nul og forventer et fald i eksporten. 

Som led i landets strategiske omstilling har Tyskland fra 2024 øget sine forsvarsudgifter til 2% af BNP for at opfylde NATO’s målsætning og forventes at øge udgifterne yderligere de kommende år. Investeringerne i forsvar og kritisk infrastruktur afspejler et bredere ønske om at styrke modstandskraften og sikre økonomisk stabilitet.

Trods ovennævnte udfordringer er der sektorer i vækst, herunder grøn teknologi, digitalisering og forsvarsindustrien. Tysklands omstilling skaber nye forretningsmuligheder for danske virksomheder, der kan bidrage med bæredygtige og energieffektive løsninger samt teknologisk ekspertise.

Eksportmuligeder på Sektorniveau

Har du brug for eksportrådgivning i Tyskland?