Markedsrapport 2024

Eksportmarkedet Sverige

Markedsrapport 2024

Eksportmarkedet Sverige

Sverige og Danmark indgår i en meget tæt relation, som kun er blevet stærkere efter Sve-riges medlemskab af NATO. Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked, og i 2023 var den største eksportvaregruppe medicinske og pharmaceutiske produkter. Den sven-ske økonomi er i bedring efter betydelige udfordringer i 2022, hvor høj inflation og stor arbejdsløshed pressede mange svenskere.

Hvornår

Rapporten

Markedsrapporten indeholder blandt andet information om Sveriges økonomiske situation, landets politiske forhold, det svenske arbejdsmarked og erhvervsklima samt eksportmulighederne i de sektorer, hvor Danmark har sine styrkepositioner.

Økonomisk overblik

Samhandel mellem Danmark og Sverige er meget omfattende, og landene figurerer på hinandens toplister over handelspartnere. I 2022 stod Sverige for 7,6 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter, hvilket svarer til DKK 90,9 mia. for varer og DKK 59,5 mia. for tjenester. Samme år var der 1.379 danske datterselskaber i Sverige, som samlet set be-skæftigede 74.526 personer. 



I april 2024 havde Sverige et overskud på handelsbalancen på SEK 7,9 mia., hvilket var cirka 10,0 mia. højere end i samme måned i 2023. I forhold til sidste år er svensk eksport øget med 12,3 %, mens eksporten er øget med 6,1 %. 



Den svenske BNP-vækst og prognoserne for denne har været præget af Ruslands inva-sion af Ukraine. Væksten for helåret 2023 var på -0,2 pct., mens der i regeringens prog-nose fra marts forventes en langsom forbedring med en BNP-vækst på 0,7 pct. for 2024.



Inflationen i Sverige har været høj gennem en længere periode, men de seneste svenske inflationstal er faldende og ligger for februar 2024 på 2,5 pct. I begyndelsen af maj 2024 sænkede Riksbanken styringsrenten fra 4,0 pct. til det nuværende niveau på 3,75 pct. Da svenske husholdninger er højt belånte, og en høj andel af lånene har variabel rente, rammer både inflationen og renteforhøjelserne svenske husholdninger og forbrugere re-lativt hårdt. Sverige kæmper tillige med en høj arbejdsløshed, som i 2023 lå på 7,7 pct.

Politiske forhold

Som skandinaviske naboer minder Sveriges og Danmarks samfund og sprog meget om hinanden. Der findes dog en række politiske og kulturelle forskelle såsom en mere formel tone i svenske arbejdssammenhænge sammenlignet med i Danmark. De svenske styrel-ser og myndigheder nyder desuden stor selvstændighed i forhold til deres danske mod-parter, fordi førstnævnte ikke formelt ledes af en minister, idet ministerstyre er forbudt iføl-ge den svenske grundlov.



Sverige er et konstitutionelt monarki med H.M. Kong Carl XVI Gustaf som statsoverhoved med ceremonielle og repræsentative forpligtelser og med et ét-kammerparlament – Riks-dagen. Riksdagen har 349 medlemmer, der vælges for en firårig periode. Statsministeren udpeger regeringen, som ud over vedkommende selv består af en række statsråd – også kaldet ministre. Valgret- og valgbarhedsalderen er 18 år. For at være valgbar til Riksdagen skal man være stemmeberettiget og opstillet for et politisk parti. Spærregrænsen er på 4 pct. 



Riksdagsvalget den 11. september 2022 betød et magtskifte i svensk politik, idet en bor-gerlig blok bestående af Moderaterna, Kristdemokraterna, Liberalerna og Sverigede-mokraterna kom til magten med et relativt snævert flertal. Regeringen ledes af Moderater-nas formand Ulf Kristersson, mens Riksdagens formand er Andreas Norlén. 



Danmark og Sverige har en lang og tæt bilateral relation. I 2022 kunne man fejre 400-års jubilæum for diplomatiske forbindelser, og i maj 2024 udgjorde Sverige destinationen for det danske kongepars første officielle statsbesøg. Danmark og Sverige arbejder tæt sam-men i en række internationale og regionale fora, herunder i FN, EU, Nordisk Råd, Øster-sørådet med flere. Med svensk medlemskab af NATO forventes et endnu tættere samar-bejde - særligt omkring forsvars- og sikkerhedspolitikken. Den bilaterale relation mellem Danmark og Sverige blev yderligere forstærket i 2022 med Danmarks udsendelse af en forsvarsattaché til ambassaden i Stockholm.

Arbejdsmarked

Sveriges arbejdsmarked oplever generelt højere arbejdsløshed end Danmark, og i april 2024 var andelen uden arbejde således 8,9 pct., hvilket var 1,4 procentpoint højere end i samme måned sidste år. Beskæftigelsesprocenten for april var 68,9 pct., hvilket er en smule højere end gennemsnittet for perioden 2001-2024, som var 66,48 pct. Det svenske lønniveau er støt stigende, og i februar 2024 steg lønninger i Sverige steg med 4,0 pct., hvilket er en smule over gennemsnittet siden 1992. Som konsekvens af den forbedrede økonomiske situation i Sverige forventes det, at beskæftigelsen vil stige i løbet af 2024.

Erhvervsklima

Sverige er som Danmark en åben og eksportorienteret økonomi, hvor frihandel og konkurrenceevne står højt på den økonomiske dagsorden. Sverige ligger desuden på en ti-endeplads på Verdensbankens Doing Business-skala. De mest eksporterede varer fra Sverige er maskiner, transportmidler, bearbejdede varer som stål og metal samt kemiske produkter.

I 2022 og 2023 var tilliden til det svenske erhvervsliv relativt lav, men denne tendens er nu vendt, og tilliden er således på sit højeste i halvandet år. Dette har øget optimismen i Sveriges erhvervsliv, hvilket påvirker investeringslysten positivt. 

Sverige står over for en række infrastrukturelle udfordringer, hvilket udmønter sig i mang-lende sammenhængskraft mellem de relativt tætbefolkede regioner i Sydsverige og de meget tyndt befolkede egne i Nordsverige. En af årsagerne til de infrastrukturelle udfordringer er manglen på blandt andet ingeniører og matematikere, der har kunnet bistå den nødvendige optimering af Sveriges infrastruktur.

Handelssituation

I forlængelse af Sveriges nylige medlemskab af NATO har landets politikere fremsat et ønske om at investere kraftigere i kritisk infrastruktur og mere energieffektive løsninger for at styrke svensk robusthed og beredskab i en tid, der er præget af usikkerhed blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Den svenske regering planlægger således at øge forsvarsbudgetterne med henblik på at nå målet om at bruge 2 pct. af BNP på forsvaret i 2024.

Kravene om omstillingen til en større grad af NATO-kompatibilitet omtales som en slags ’NATO-økonomi’, hvor helhedstænkning fører til flere investeringer i en mere robust infrastruktur for at imødekomme udfordringer med befolkningstilvækst, klimaforandringer og nu også forsvar og beredskab. Sveriges NATO-medlemskab åbner desuden døren for yderligere samhandel på tværs af landegrænser.

På det energipolitiske område har regeringen foretaget et kursskifte fra et mål om 100 pct. vedvarende energi til 100 pct. fossilfri energi, hvilket har betydet et øget fokus på kernekraft. Den svenske debat om energipolitik har som i mange andre lande været præget af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine for forsyningssikkerhed, inflation og generel økonomisk ustabilitet.

Sverige har en stor fremstillings- og mineindustri, som sammen med transportsektoren står for 70 % af Sveriges totale energiforbrug og udledning af drivhusgasser. Derfor står industrien over for store omvæltninger i de kommende år, hvilket udgør en central drivkraft for den grønne omstilling i Sverige. Flere virksomheder går forrest med ambitiøse målsætninger og høje krav til sine leverandører i hele forsyningskæden. For både at leve op til EU’s Net-Zero Industry Act og at indfri målet om klimaneutralitet i 2045 forventes svenske politikere at intensivere denne udvikling yderligere.

Danske virksomheder kan bidrage til fremtidens grønne industri i Sverige med en unik supply chain value proposition. Som producent i Danmark kan man tale ind i tendenser som nearshoring og triple-bottom-line-tankegange og bidrage til svensk industri med korte leveringstider uden told og tung administration og med mulighed for minimalt CO2-aftryk.

Eksportmuligheder på sektorniveau

Kontakt os

Har du brug for eksportrådgivninG i Sverige?

Som følge af den danske regerings Eksport- og Investeringspakke 19. april 2020 er priserne for eksportrådgivning hos The Trade Council reduceret signifikant. Samtidigt er der introduceret en fordobling af tilskuddet til fonde for fælles eksportfremme og en stigning i TC-finansieret støtte fra 50 pct. til 75 pct. i 2021.



Kontakt vores leder af handelsafdelingen for yderligere rådgivning.