Energisektoren er en af vækstmotorerne i den britiske økonomi. Successen er stærkest følt i den britiske offshore vindsektor, hvor Storbritannien sigter mod at udvide den nuværende kapacitet fra havvindmøller på 10GW til 50GW senest i 2030. Ambitionerne skyldes et stærkt støtteregime for vedvarende energi, der har sikret en fast strøm af nye projekter. Senest er det især det skotske marked for vindenergi, der har vist gode takter med udbuddene i INTOG-leasing runden som består af en række projekter inden for flydende havvind. Projekterne er typisk mellem 500MW og 1GW, og med opførelsen af disse over de kommende år håber briterne at opbygge verdensledende kompetencer inden for flydende havvind. Det vil uden tvivl kræve udenlandske investeringer og ikke mindst offshore kompetencer, og her er der gode eksportmuligheder for danske virksomheder.  

Elektrificering anses generelt som en attraktiv vej til at nå den britiske regeringens ambitiøse klimamål. 

Et andet område, der nyder fokus og kontinuerlig støtte fra regeringen er fjernvarme. Her har man siden 2013, hvor man startede med at støtte kommunerne til at kortlægge mulighederne med omkring 3 milliarder kr., haft to andre lignende støtteordninger Heat Networks Investment Project i 2017 og Green Heat Network Fund i 2022. Det har resulteret i at alle stører byer i Storbritannien er i gang med at planlægge eller at etablere fjernvarmenet. Målet er at udbygge andelen af bygninger der i dag forsynes med fjernvarme (3 pct.) til at være 20 pct. i 2050. 

I den offentlige sektor er der et generelt stærkt ønske om en større modernisering og effektivisering. De offentlige GovTech-løsninger, som findes i Danmark, er derfor meget eftertragtede i Storbritannien. Dog er det offentlige system i Storbritannien mere fragmenteret end i Danmark, og der findes ikke den samme centrale indgang for offentligt udbud som i Danmark.


London fungerer fortsat som Europas finansielle hub og har et yderst modent og stort marked for særligt fintech løsninger, ligesom de mange venture capital fonde giver muligheder for at rejse risikovillig kapital. Der ses ligeledes stor aktivitet på områderne Kvant, Cyber, AI og Deeptech generelt. Markedet i Storbritannien betragtes desuden som en oplagt springbræt til det amerikanske marked.

Både Storbritannien og Danmark har behov for nye medicinske, medico-tekniske og digitale sundhedsløsninger som er relevante og effektive til at sikre bedre folkesundhed. Markedet er attraktivt, men komplekst, og myndighederne sætter fokus på prioriterede områder gennem en ny national Life Science strategi samt en 10 års plan for NHS.

Det britiske sundhedssystem er allerede løbende i forandring; bl.a. har man reorganiseret de tidligere 220+ NHS Trusts i 42 nye ICS’ (Integrated Care Systems), som tilrettelægge sundheds-, pleje og sociale ydelser i en ny integreret tilgang mellem kommuner, sundhedsvæsenet og hjælpeorganisationer. Sundhedssystemet er karakteriseret ved mere end 6.300 praktiserende læger, 14.000 plejehjem, og 4.000 beskyttede bosteder for borgere med højt plejebehov, og ikke mindst +150 forskellige interesse organisationer for kliniske lidelser, som spiller en aktiv rolle i borgernære sundhedstilbud.

Labour regeringen har sat sig en ’mission’ for om at skabe et NHS fit for the Future, som har følgende tre sundhedspolitiske fokusområder::
1.    Fra hospital til lokalsamfund
2.    Fra sygdom til forebyggelse
3.    Fra analog til digital


Ambassaden samarbejder om løsninger der bringer værdi til sundhedssystemet, f.eks. arbejdstilrettelæggelse og arbejdsbesparende processer, som taler ind i politiske prioriteter om effektiviseringer og økonomisk vækst, samt ovenstående fokusområder. 

Storbritannien er fortsat afhængig af import af fødevarer og landbrugsprodukter. Alene i 2021 importerede Storbritannien danske fødevarer og landbrugsprodukter svarende til 23 pct. af den samlede danske eksport til Storbritannien, hvoraf svinekød, mejeriprodukter og sammensatte fødevarer udgjorde de største kategorier. Ingredienser vurderes at have et potentiale. 
Mens fødevarer historisk set har været relativt billige i de britiske supermarkeder, har høj inflation og Cost of living-krisen medført stigende fødevarepriser.
Efter Brexit står store dele af fødevareproduktionen med rekrutteringsproblemer, hvorfor der ses et stort potentiale for robotter og anden automatisering i både primær og sekundærproduktion. 
Den britiske regering har øget fokus på både modernisering af det britiske landbrug med hensyn til produktivitet og bæredygtighed. Det giver muligheder for salg af teknologier til præcisionslandbrug samt udstyr generelt. Det gælder både animalsk og planteproduktion. 
Markedet for økologi er i vækst, selvom det stadig udgør moderate markedsandele. Økologiske fødevarer udgør dog kun 1-2 pct. af den britiske omsætning, selvom salget er firdoblet over det seneste årti. 

Udover fødevarer er Storbritannien et stort marked for bæredygtige danske livsstilsprodukter som især mode og designmøbler og –artikler. Ambassaden arrangerer løbende fremstød inden for mode og design med fokus på bæredygtighed.

Med en fremtrædende position i NATO og de geopolitiske spændinger, søger Storbritannien også at styrke forsvaret. Ambitionerne for forsvarsbudgettet er senest hævet til 2,5 pct. af BNP (svarende til 87 mia. GBP årligt) fra april 2027. De tilførte midler skal hovedsageligt bruges til genetablering af ammunitionsproduktion, støtte til Ukraine samt en gennemgribende modernisering af forsvaret, herunder med særligt fokus på digitale løsninger.

Eftersom en betydelig del af det britiske forsvarsbudget anvendes hos et relativt lille antal indenlandske hovedleverandører, som også er store eksportører på det internationale marked, anses de største eksportmuligheder i forsvarssektoret at bestå i underleverancer til de store britiske hovedleverandører. Erhvervsministeriet offentliggør desuden løbende overblik over aktuelle modkøbsaftaler, hvilket kan udgøre en oplagt mulighed for danske virksomheder.