Polen er i gang med en omfattende energitransformation og vil udfase kul i energiproduktionen senest i 2049. Vindmarkedet i Polen er i en stærk udviklingsfase, og de nuværende kapaciteter er kun beliggende onshore, mens offshore forventes at have det højeste bidrag til produktionen af vedvarende energi på mellemlang til lang sigt.

I begyndelsen af 2025 blev havvindsprojektet Baltica 2 FID-godkendt, der med 1.5GW planlagt kapacitet er det største i første fase af Polens havvindsprogram. Projektet er et samarbejde mellem Ørsted og PGE og har et samlet budget på DKK 53 mia.. Næste skridt er Baltic Power (1,2 GW), ejet af Orlen og Northland Power, med Vestas som turbineleverandør og EIFO som finansieringspartner. Konstruktionen forventes færdiggjort inden udgangen af 2026.

Desuden er Polens omfattende fjernvarmesystemer, der dækker 50% af befolkningen, i gang med at skifte fra kul til gas og VE.

Den polske sundhedssektor gennemgår en væsentlig transformation – drevet af midler fra den europæiske genopretnings- og resiliensfacilitet – med et strategisk fokus på investeringer i telemedicin og digitalisering mhp. at reducere ventelister og forbedre adgangen til digitale sundhedstjenester.

Øget prioritering af bæredygtighed, særligt i ældreplejen, skaber muligheder for danske virksomheder, der er specialiserede inden for innovative teknologier til at understøtte ældreplejen, hvor målet er at gøre ældre mere selvhjulpne.

Det øgede fokus på ældrepleje i hospitaler og kommuner genererer nye muligheder for samarbejde. Den polske sundhedssektor udforsker potentielle samarbejdsmuligheder med danske aktører til gavn for begge parter. Investeringer i offentlige-private partnerskaber inden for digitalisering og bæredygtig pleje har potentiale til at skabe et markant kvalitetsløft af sundhedstjenester i Polen.

Som nævnt i afsnittet om handelssituationen er der betydelige muligheder for danske virksomheder i Polen, særligt på grund af landets ambitiøse moderniseringsplaner for forsvaret. Polens forsvarsbudget forbliver stabilt, og nylige politiske udviklinger påvirker ikke de nuværende udgiftsplaner. Polen har til hensigt at opretholde forsvarsudgifter på 4 til 5 procent af BNP de kommende år.

Derudover prioriterer Polen at øge andelen af indenlandsk industri i den fortsatte udvikling af afgørende strategiske områder, såsom sikkerheden omkring Østersøen. Danske virksomheder bør udforske mulige partnerskaber med polske virksomheder, særligt ved projekter der kræver en høj grad af teknologisk ekspertise. Konkret har NATO aftalt (december 2024) at øge patruljeringen ved Østersøen samt forbedre sikkerheden af kritisk infrastruktur som følge af mistanke om kabelsabotage.

Med det nye og meget mere restriktive Byspildevandsdirektiv fra EU skærpes kravene og investeringsbehovet stiger betydeligt. Der er planlagt store investeringer i renseanlæg og spildevandssektoren, og som noget nyt er en betydelig del af investeringerne dedikeret til mindre og mellemstore renseanlæg og forsyninger.

Grundet hyppige oversvømmelser er der fra regeringen krav om, at alle byer med mere end 20.000 indbyggere har klimatilpasningsplaner inden ultimo 2028. I det seneste år har danske virksomheder indgået kontrakter med polske forsyningsselskaber om at optimere styringen af kloaksystemer, udføre modelberegninger af overfladeafstrømning samt opgradere pumpestationer.
Polen har omfattende investeringsplaner for vandsektoren, herunder opgradering af vandværker og højere grad af vandforsyning med grundvand. Den stigende hyppighed af tørke samt det nye EU-direktiv for drikkevand har ført til, at Polen reviderer reguleringen af drikkevandsområdet. Vandtab vil få større fokus, og danske virksomheder forventes at kunne spille en vigtig rolle i opdateringen af infrastrukturen og lækagesøgning.

I perioden fra slutningen af 2024 og ind i 2025 har Polens landbrugs- og fødevaresektor oplevet betydeligt strukturelle ændringer og udfordringer, herunder sygdomsudbrud og faldende husdyrbestande. Samtidig er der en tydelig bevægelse mod bæredygtighed og effektivisering, især gennem investeringer i biogas og strukturelle ændringer i produktionen.

Polens import af levende svin, hvor hovedparten importeres fra Danmark, steg fra 2023 til 2024. Kvægbestanden faldt, hvilket afspejler strukturelle ændringer i sektorer, herunder en reduktion i antallet af mindre bedrifter og en koncentration af produktioner på større enheder.

Ultimo 2024 var der registreret 181 landbrugsbiogasanlæg i Polen med en samlet årlig produktionskapacitet på over 690 millioner m³ biogas. Regeringen har lanceret støtteprogrammer for at fremme investeringer i biogasanlæg.