Markedsrapport 2025

Eksportmarkedet Kina

Markedsrapport 2025

Eksportmarkedet Kina

Kina og Danmark lancerede i 2023 et Grønt Fælles Arbejdsprogram, hvoraf et væsentligt fokusområde i samarbejdet mellem Kina og Danmark er bæredygtig grøn omstilling på tværs af alle sektorer. Som en af de største bidragsydere til global vækst, udgør Kina fortsat et vigtigt marked for danske virksomheder, hvilket også er reflekteret i at Kina, inklusiv Hongkong, i 2024 var Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

Hvornår

Rapporten

Markedsrapporten dykker ned i nøgleaspekter af den kinesiske økonomi, politiske landskab, danske virksomheders holdning til det kinesiske marked og særlige fokusområder for The Trade Councils indsats i landet.

Økonomisk overblik

Kinas økonomi er verdens andenstørste og voksede ifølge Kinas statistikbureau 5,0 pct. i 2024. Vækstmålet for 2025 lyder ligeledes på ”omkring 5 pct.” af BNP, mens IMF forventer en vækst på 4,0 pct. i 2025 og 4,0 pct. i 2026. 

Kina ønsker at opnå ”højkvalitetsudvikling” gennem øget produktivitet, innovation og teknologisk selvforsyning. Investeringer ses i stigende grad at tilgå i industri- og produktionssektorer på bekostning af den kriseramte ejendomssektor. Kina har gradvist forsøgt at lempe krav og restriktioner til ejendomsudviklere og boligkøbere for at holde hånden under sektoren, som dog fortsætter den nedadgående trend siden 2021. Kina står i dag for omkring en tredjedel af verdens fremstillingsvirksomhed – med afstand den største globale andel. Kina har dertil en ambition om, at væksten fremadrettet i højere grad skal drives af privatforbruget. 

GRAF - Purchasing Manager’s Index (PMI)

  • 49.5 (maj 2025)
  • 49.0 (april2025)
  • 50.5 (marts 2025)
  • 50.2 (februar 2025)
  • 49.1 (januar 2025)
  • 50.1 (december 2024)
  • 50.3 (november 2024)
  • 50.1 (oktober2024)
  • 49.8 (september 2024)
  • 49.1 (august 2024)
  • 49.4 (juli 2024)
  • 49.5 (juni 2024)

Kilde: National Bureau of Statistics of China

Kinas økonomi har en række strukturelle udfordringer. En lav fertilitetsrate (antallet af fødsler er faldet fra ca. 18 mio. i 2016 til ca. 9,5 mio. i 2024) og en aldrende befolkning, hvilket har betydet at befolkningstallet er faldet de seneste to år. Størrelsen på arbejdsstyrken (15-65-årige) er derfor faldet siden 2016. Overinvesteringer i infrastruktur og ejendomssektoren, lavere produktivitetsvækst og høj gældsætning er blandt økonomiens øvrige udfordringer – alle relateret til Kinas investeringsdrevne vækstmodel.     

GRAF – Consumer Price Index (CPI)

  • 99.9 (april 2025)
  • 99.9 (marts 2025)
  • 99.3 (februar 2025)
  • 100.5 (januar2025)
  • 100.1 (december 2024)
  • 100.2 (november 2024)
  • 100.3 (oktober 2024)
  • 100.4 (september 2025)
  • 100.6 (august2024)
  • 100.5 (juli 2024)
  • 100.2 (juni 2024)
  • 100.3 (maj 2024)

Kilde: National Bureau of Statistics of China (samme måned sidste år=100)

Politiske forhold

Kinas politiske system består af to søjler, hhv. kommunistpartiet og de formelle statsinstitutioner. Xi Jinping er som hhv. generalsekretær og præsident øverst i hierarkiet i begge søjler. På regionalt niveau består den øverste ledelse ligeledes af en partisekretær og en guvernør eller borgmester.

Det kinesiske lederskab vil de kommende år skulle adressere en række økonomiske udfordringer, herunder markant aldrende befolkning og en faldende arbejdsstyrke, faldende vækst, pres på de offentlige finanser, fortsatte miljø- og klimaudfordringer, samt håndteringen af økonomisk og social ulighed.

Kina udgiver hvert femte år såkaldte femårsplaner, som skal sætte retningen for Kinas økonomiske udvikling. Planerne udpeger de politiske fokusområder, som landet vil forfølge inden for den relevante tidsperiode. Dermed giver planerne også indsigt i de markedsmuligheder, som danske virksomheder kan forvente i Kina. Eksempelvis ændrede Kinas udmeldinger i 2020 om CO2-neutralitet frem mod 2060 den grønne dagsorden i Kina mærkbart. Kinas nuværende femårsplan udløber i dette år. Den kommende, der vil dække 2026-2030, er under udarbejdelse og forventes at blive godkendt i marts 2026.

Danmark var i 1950 et af de første vestlige lande, der etablerede diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina. Danmark indgik i 2008 et omfattende strategisk partnerskab (Comprehensive Strategic Partnership) med Kina, der udgør rammen om samarbejdet mellem Danmark og Kina. Det strategiske partnerskab blev startskuddet til et myndighedssamarbejde, som siden er blevet udbygget.

Med afsæt i partnerskabet har Danmark og Kina i 2023 lanceret et Grønt Fælles Arbejdsprogram for perioden 2023-2026. Arbejdsprogrammet kan findes her. Et tidligere arbejdsprogram løb i perioden 2017-2020.

Et væsentligt fokusområde i samarbejdet mellem Kina og Danmark er bæredygtig grøn omstilling på tværs af alle sektorer. Det nye arbejdsprogram udpeger derfor en række områder, hvor Danmark og Kina er enige om at styrke samarbejdet. Det omfatter blandt andet:

  • Klima og energi
  • Miljø og vand
  • Søfart
  • Fødevarer og landbrug
  • Sundhed

For hver af de fem områder samarbejder myndighederne i Danmark med relevante kinesiske modparter, heriblandt gennem udsendte sektoreksperter på ambassaden i Beijing.

Arbejdsmarked

Ifølge Kinas Nationale Statistikbureau (NBS) lå arbejdsløsheden i byerne på 5,1 pct. i april 2025.

  • 5,0 pct. (april 2024)
  • 5.0 pct. (maj 2024)
  • 5.0 pct. (juni 2024)
  • 5.2 pct. (juli 2024)
  • 5.3 pct. (august 2024)
  • 5.1 pct. (september 2024)
  • 5.0 pct. (oktober 2024)
  • 5.0 pct. (november 2024)
  • 5.1 pct. (december 2024)
  • 5.2 pct. (januar 2025)
  • 5.4 pct. (februar 2025)
  • 5.2 pct. (marts 2025)
  • 5.1 pct. (april 2025)

Kina opgjorde i 2024 antallet af beskæftigede til ca. 734 mio. I 2025 forventes 12 mio. nyuddannede fra højere læreanstalter (universiteter, tekniske skoler, erhvervsskoler). Kinas ungdomsarbejdsløshed i byerne, er sammenlignet med den generelle ledighed relativt høj (15,8 pct. i april 2025).

Erhvervsklima

I lyset af, at udenlandske virksomheder ser med markant større skepsis på det kinesiske marked, end de gjorde før Covid-19, har signalgivningen fra den kinesiske top om at forbedre vilkårene for udenlandske virksomheder været vedholdende siden genåbningen af Kina i begyndelsen af 2023.

Generelt tegner en undersøgelse foretaget af det europæiske handelskammer dog fortsat et forværret billede af erhvervsklimaet og de europæiske medlemmers forventninger til de kommende år. Heraf fremgår det blandt andet, at politisering af erhvervslivet, geopolitiske spændinger og tvetydige love og regler i stigende grad har gjort det kinesiske marked vanskeligt at navigere i. Rapporten blev udgivet i maj 2025 og kan findes her.

Ambassaden i Beijing udarbejder, i samarbejde med det danske handelskammer i Kina, Danish-Chinese Business Forum samt Sino-Danish Center for Education and Research, kvartalsvist et indeks, der måler dansk erhvervslivs kortsigtede udsyn på at drive forretning i Kina. De seneste resultater kan findes her.

Handelssituation

Hvert andet år udarbejder ambassaden, i samarbejde med danske erhvervsorganisationer i Kina, en omfattende undersøgelse blandt danske virksomheder med henblik på at afdække muligheder og udfordringer. Den seneste rapport, der blev udgivet i juni 2024, viser at mens det kinesiske markeds tiltrækningskraft er faldende, så er markedet fortsat afgørende for dansk erhvervsliv. Undersøgelsen kan findes her.

Baseret på svarene i rapporten giver danske virksomheder udtryk for, at de væsentligste markedsmuligheder i Kina ligger inden for produktion og sourcing/indkøb, og at de på trods af udfordringerne i den kinesiske økonomi og det lave kinesiske privatforbrug fortsat ser muligheder inden for vækst i det indenlandske forbrug. Endelig peger danske virksomheder på mulig vækst for deres forretning forbundet med kinesiske indsatser inden for dekarbonisering.

Virksomhederne blev i undersøgelsen bedt om at pege på deres tre største forretningsudfordringer i Kina. Ikke overraskende pegede de fleste virksomheder på den svækkede efterspørgsel i Kina og på verdensplan som den største bekymring, efterfulgt af konkurrence med konkurrenter der ikke overholder lokale krav. Den tredje mest nævnte udfordring var konsekvenserne af internationale sanktioner og eksportkontrol, hvilket indikerer, at globale geopolitiske spændinger spiller en væsentlig rolle for danske virksomheder i Kina.

Eksportmuligheder på sektorniveau

Baseret på undersøgelse blandt danske virksomheder består det kinesiske marked af både muligheder og udfordringer, fsva. sidstnævnte heriblandt regulatoriske barrierer, manglende markedsadgang og utilstrækkelig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR).

The Trade Council i Kina har derfor en omfattende tilstedeværelse på markedet, herunder et stort antal danske og lokale sektoreksperter placeret på repræsentationerne. De kan bistå virksomheder med at løse konkrete udfordringer vedrørende rammevilkår i markedet og geopolitisk rådgivning, samt identificere og følge op på konkrete markedsmuligheder med særligt fokus på energi, sundhed, landbrug- og fødevarer, vand, miljø og det maritime, samt inden for innovationsområdet gennem innovationscenteret i Shanghai.

Har du brug for eksportrådgivning i Kina?

Kontakt vores leder af handelsafdelingen. 

Eksport nyheder

Vil du have seneste nyt fra The Trade Council direkte i din indbakke?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så hører du fra os snart.