Markedsrapport 2025
Markedsrapport 2025
Finland og Danmark har et stærkt bilateralt forhold som nordiske partnere og gennem EU og NATO. Den danske eksport til Finland består primært af farmaceutiske produkter og landbrugsprodukter. Finland er en lille åben økonomi, der i øjeblikket implementerer tiltag og vækstpakker, der har til hensigt at fremme den økonomiske vækst.
Hvornår
Markedsrapporten giver indsigt i Finlands økonomiske og politiske forhold. Rapporten berører blandt andet regeringens finanspolitik, herunder den nyligt offentliggjorte vækstpakke, samt de aktuelle handels- og eksportforhold i Finland.
Finlands BNP faldt med 0,1 pct. i 2024. Ifølge det finske Finansministerium skyldes den lave vækst i Finland forsigtige forbrugere, lav tillid til økonomien, høj arbejdsløshed, faldende vækst i arbejdsproduktiviteten og få investeringer. Finansministeriet ser dog optimistisk på finsk økonomi, idet en opbremsning af inflationen og faldende renter kan være med til at øge købekraften. Samtidig foreskriver prognoser, at BNP vil vokse med 1,3 pct. i 2025. Derudover foretages der flere investeringer, ligesom der er planlagt flere projekter inden for blandt andet byggesektoren, grøn omstilling og forsvaret. Regeringens finanspolitiske fokus er at styrke de offentlige finanser og vende gældstrenden. I april 2025 fremsatte regeringen den finanspolitiske plan frem til 2029. Det største tiltag er en vækstpakke (i form af skattelettelser), men der allokeres bl.a. også 3 pct. af BNP til forsvar frem til 2029.
De seneste tal om handelsbalancen, offentliggjort af toldmyndighederne, er fra marts 2025, og viser et underskud på EUR 913 mio. Mellem januar og marts 2025 var handelsbalancen i underskud med EUR 1.3 mia. I marts 2025 steg eksport med 1,1 pct. og import steg med 0,3 pct. ift. april 2024. En svingende udvikling i finsk eksport og import skyldes, at fald og stigning i priser ikke er fulgtes ad, hvor eksportpriser oftest faldt mere end importpriser, og importpriser i øvrigt steg, uden at eksportpriser fulgte med. Mellem januar 2025 og marts 2025 er handelsbetingelserne dog blevet bedre.
Finlands regering er borgerlig og er ledet af Samlingspartiets Petteri Orpo. Regeringen består derudover af det liberalkonservative Samlingsparti, det nationalkonservative parti Sandfinnerne og de to mindre partier, det socialliberale Svensk Folkeparti samt Kristendemokraterne. Regeringen har indtil nu arbejdet på at implementere aftalerne, der blev indgået i regeringsgrundlaget. Vælgeropbakningen til den samlede regering er i øjeblikket på 37,8 pct. og har været faldende over en periode.
Den af regeringen vedtagne vækstpakke har til hensigt at fremme økonomisk vækst i Finland ved at lette skatterne. Vækstpakken indeholder blandt andet lavere selskabsskat, som vil falde fra 20 pct. til 18 pct., reduktion af topskatten for højtlønnede, lettelse af indkomstskatterne for lav- og middelindkomstgrupperne (via fradrag), reduktion af moms på madvarer og medicin, samt hævet bundfradraget på arveskatten.
Finland arbejder på en regel, der sætter en grænse for nye bygningers CO2-aftryk. Kravet forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2026, men kravene vil blive øget i 2028. Desuden arbejder Finland på en opdatering af lovgivningen i henhold til EU’s Performance of Buildings Directive (EPBD). Finland skal inden sommeren 2026 opdatere national lovgivning, så der fra 2028 sættes krav til, at privatejede erhvervsbygninger på over 500 kvadratmeter udstyres med solpaneler, når de bliver renoveret, får nyt tag eller gennemgår andre større renoveringer.
Finland og Danmark har mange fællestræk. Dette gælder både i forhold til adfærd, normer og sædvaner. Begge lande er medlem af EU og NATO, og begge lande har nordiske træk. De to lande adskiller sig dog ift. historie, oprindelse og sprog, ligesom landenes areal og befolkningstæthed er forskellige.
Danmark og danske produkter har generelt et godt ry i Finland og en god markedsposition. Dansk tilstedeværelse på det finske marked kan endvidere give eksportmuligheder til de baltiske lande.
Beskæftigelsen har siden marts 2024 været omkring 71-73 pct., mens arbejdsløshedsraten har været 8-9 pct. Der er vedtaget en række reformer, der har til hensigt at øge incitamentet til jobsøgning og gøre arbejdsmarkedet mere smidigt. Det finske Finansministerium forventer, at arbejdsløshedsraten vil falde til 8,8 pct. i 2025 og til 7,9 pct. i 2027. Samtidig forventes beskæftigelsen at være 71,6 pct. i gennemsnit i 2025. I 2026 forventes beskæftigelsen at stige til 71,8 pct., og i 2027 til 72,2 pct.
Finland har oplevet en øget nettoeksport, men investeringer i byggebranchen og regeringens investeringer i forsvaret forventes at lede til øget import.
Finland er et attraktivt land for virksomheder. I 2024 blev landet kåret som verdens syvende mest innovative økonomi med et innovationsindeks på 59,4. Uddannelsesniveauet er højt; 91 af den voksne befolkning er gymnasieuddannet, hvilket er over OECD-gennemsnittet. Endvidere har 82 pct. af befolkningen grundlæggende digitale færdigheder, hvorved Finland er et af de mest digitalt kompetente lande i EU. 95 pct. af elproduktionen er fossilfri, hvilket bidrager til et grønt og bæredygtigt virksomhedsmiljø.
Forbrugertillidsindekset var -8,6 i december 2024, og arbejdsløsheden steg til 8,4 pct. - en stigning på 1,2 procentpoint ift. 2023. I april 2025 lå arbejdsløsheden på 9 pct. (sæsonkorrigeret), som er den næsthøjeste i Europa.
Finland forbliver en åben økonomi med få hindringer for udenlandsk investering. I 2024 blev der stiftet 231 nye udenlandsejede virksomheder. Regeringen satser på at tiltrække internationale kompetencer for at imødekomme behovet for arbejdskraft, særligt inden for teknologi og sundhedspleje, hvilket styrker landets langsigtede konkurrencekraft. Regeringen planlægger også at sænke virksomhedsskatten for at øge konkurrencekraften.
Finlands handelsrelationer er blevet påvirket af geopolitiske spændinger, særligt Ruslands invasion af Ukraine. Handlen med Rusland er betydeligt mindre; mellem januar og juli 2024 var eksporten til Rusland EUR 0,2 mio., hvilket udgør et fald på 33 pct. sammenholdt med 2023. Importen fra Rusland faldt med 22 pct. til EUR 0,6 mia. i samme periode. Særligt det østlige Finland er blevet ramt økonomisk af grænselukningen og den mindskede handel.
Samtidig har Finlands NATO-medlemskab fra 2023 styrket handelsrelationen til USA. I løbet af januar og juli 2024 blev eksporten til USA øget med 9 pct. til EUR 3,9 mia., mens importen faldt med 12 pct. til EUR 2,1 mia. Den geopolitiske situation har skabt uro på de finansielle markeder, og har også udfordret finske eksportvirksomheder, særligt på industriområdet.
Trods et generelt fald i eksport, viser flere sektorer positiv udvikling. Eksporten af kemiske produkter, særligt lægemidler, steg med 23,4 pct. Eksport af træprodukter steg med 3,1 pct., og eksport af pap og papir steg med 1,2 pct. Vindenergisektoren er vokset hurtigt: i løbet af 2024 dækkede vindenergi 24 pct. af Finlands elforbrug, hvilket svarer til en stigning på 37 pct. sammenholdt med 2023.
Der er gode muligheder for danske virksomheder inden for grøn omstilling, forsvarsindustrien, sundhedssektoren og digitalisering. Finlands investeringer i vindkraft, brint og cirkulær økonomi skaber efterspørgsel, hvor dansk ekspertise er eftertragtet. NATO-medlemskabet har også ledt til øgede udgifter indenfor forsvar, sikkerhed og infrastruktur, hvilket åbner for eksport af udrustning og teknologi inden for eksempelvis AI, sensorer og cybersikkerhed. På sundhedsområdet er der et voksende behov for innovative løsninger til ældreomsorgen og effektivisering. Derudover prioriterer Finland digitalisering af den offentlige sektor, hvor danske digitale løsninger anses som relevante.
Kontakt vores leder af handelsafdelingen.
Titel: Handelschef, Helsinki
Område: Finland
E-mail: [email protected]
Telefon: +60 1 2266 8420
