Den kinesiske virksomhed Eternal Asia er den operationelle partner på Danish National Pavilion, ligesom virksomheden også er det for mere end 100 af verdens top 500 virksomheder - og andre udvalgte nationale pavilloner på JD.com, heriblandt Portugal, Frankrig og England.
Som operationel partner vil Eternal Asia stå for formidlingen mellem de danske virksomheder og JD Retail gennem flere samarbejdsmodeller. Virksomheden vil for eksempel være ansvarlig for produktlevering via veletablerede forsyningskæder, emballage til pakker, daglig drift af pavillonen og webpage design, diverse efterleveringservices samt marketing og promovering specialiseret til det kinesiske marked. Jeres virksomhed vil blandt andet bistå med produktinformation og marketing materialer til JD.com.
Standardprisen for at blive en del af Danish National Pavilion (både Domestic Trade eller Worldwide) er 30.000 DKK pr. år eller kan indgå som en del at TC China’s e-handels medlems pakke, der indeholder muligheder for salg på andre kanaler samt IPR support. Kontakt nedenstående for yderligere information om e-handel i Kina.