Indiens byer er særligt udsatte på grund af klimaændringer og ekstrem varme, da de stigende temperaturer forværres af ”heat island”-effekter i byerne og ulige adgang til køling. Hvis der ikke gøres noget ved varmen, kan den udsætte op til 200 millioner mennesker i Indien for dødelige hedebølger i 2030'erne, reducere Indiens BNP med 2 pct, medføre tab af 34 millioner arbejdspladser og gøre det meget sværere for millioner af mennesker at undslippe fattigdom. Indiens nationale efterspørgsel på rumkøling i kommercielle bygninger og lignende, ligger på omkring 110 mio. tons køling (tons of refrigeration) (svarende til ca. 387 GW, det vil sige over 400 mio. danske husstandes elforbrug).
Begrebet ”tons of refrigeration” (TR). 1 mio. TR = 3,52 GW.
I en rapport, der afdækker markedspotentialet for fjernkøling i Indien, udarbejdet af Energy Efficiency Services Limited (EESL), anslås det, at ca. 51 mio. TR (ca. 180 GW) af den nationale efterspørgsel på rumkøling i 2038 kan dækkes af fjernkølingssystemer. Såfremt det var tilfældet, ville det reducere behovet for energi med 22 GW og dermed reducere 27 mio. ton Co2-udledninger årligt.
Før noget som helst i den størrelsesorden kan lykkes, er der behov for politiske tiltag og reguleringsmæssige modeller skal sættes i stand. Som en af de første lande, har Indien udviklet en omfattende national plan ”India Cooling Action Plan” (ICAP), som har en langsigtet vision om at løse kølebehovet på tværs af sektorer og samtidig indeholder en liste over foranstaltninger, der kan bidrage til at reducere kølebehovet. Med den nationale plan, ønsker man at opnå adskillige målsætninger, herunder en reduktion af kølebehovet på tværs af alle sektorer på 20 pct-25 pct og anerkendelse af ”køling og relaterede områder” som et hovedområde for forskning under det indiske National Science and Technology Programme.