Få adgang til et globalt netværk og kapital
Hos Innovation Centre Denmark i Silicon Valley faciliterer vi adgang til det globale netværk og den enorme vidensbase, som findes i Silicon Valley. Talenttætheden er enorm, idet førende virksomheder som Google, Apple, Tesla og Uber tiltrækker de bedste hjerner fra hele verden, herunder fra områdets verdensførende universiteter som Stanford og UC Berkeley.
Det samme ses for tætheden af kapital. Silicon Valley er stedet, hvor en stor del af verdens unicorns har fået luft under vingerne. I Silicon Valley investerer venturekapitalister mere end en milliard dollars om ugen i startups. Til sammenligning er der samlet afsat 25 milliarder danske kroner til Danmarks Grønne Fremtidsfond, der skal understøtte investeringer i danske grønne løsninger og teknologier. Det kan i høj grad være en fordel for danske ambitiøse startups også at orientere sig mod udenlandske kapitalmuligheder for at skalere til et globalt ambitionsniveau.
Foruden Venture Capital fonde, der investerer i cleantech/climatetech, er der også specifikke acceleratorer, der investerer i og rådgiver grønne startups med skyhøje ambitioner og potentiale. Desuden har Silicon Valley også en række corporate Venture Capital fonde, der fokuserer specifikt på at investere i og indgå partnerskaber med grønne startups.
Hvad får jeg ud af at deltage?
I løbet af ugen dækker vi en række temaer, der tilsammen får dig og de øvrige startup founders godt afsted på jeres skaleringsrejse. Vi fokuserer på især:
- Produkt-/serviceinnovation
- Innovationspartnerskaber
- Skaleringsstrategier
- Investeringer
- Markedsadgang
- Adgang til data
Du får derfor som deltager i Green Digital SCALEit mulighed for at:
- arbejde intensivt med at skalere din forretning og udvide netværk
- lære, hvordan du bedst muligt pitcher dine idéer til investorer
- få rådgivning og sparring til din bæredygtige forretningsmodel
- få indsigt i markedet og viden om mulighederne i Silicon Valley-økosystemet i samarbejde med vores eksperter
- udforske dine muligheder for investering, og hvad der skal til for at gå ind på det amerikanske marked
Find mere information om Green Digital SCALEit 2020 – og se, hvordan du ansøger om at deltage i programmet – her:
https://siliconvalley.um.dk/events/green-digital-scaleit