Derfor investerer de nu i en oprustning af energisektoren, som åbner op for konkrete markedsmuligheder, som kan være interessant for danske virksomheder, der beskæftiger sig med energi-løsninger. Herudover stiger udenlandske investeringer i den turkmenske økonomi og antallet af joint ventures efterspørges i langt højere grad. Desuden er der indtil 2024 planlagt bevillinger på 70 milliarder USD, for at fremme den socialøkonomiske udvikling i landet. Denne gunstige situation betyder også at Turkmenistan rykker betydeligt i sin kommercielle udvikling, hvorfor udarbejdelsen af et enormt gasfelt kaldet ”Galkynysh” er igangsat. Desuden er opførelsen af flere fabrikker planlagt. Nogle fabrikker skal kunne omdanne gas, og andre skal kunne producere flydende brændstof. Alt dette sker med udenlandsk deltagelse, for Turkmenistan vil nemlig rekonstruere og modernisere eksisterende energianlæg, og derfor kigges der nu mod danske virksomheder med innovative løsninger.
Danmark er et foregangsland og dansk know-how er globalt set efterspurgt - i særdeleshed på energiområdet. Så med en fortsat gunstig udvikling i Turkmenistan, samt i landets energisektor, vurderes markedet attraktivt for danske virksomheder, som øjner gode eksportmuligheder i at tage del i moderniseringen af energisektoren i det Centralasiatiske land. Derfor er det også en oplagt mulighed for danske virksomheder, at udnytte et planlagt erhvervsdelegationsbesøg til Turkmenistan, som finder sted d. 28 – 30 oktober 2019, og som har til formål at skabe netværk og dialog med landets beslutningstagere og konkrete energivirksomheder.