Ophold i Portugal, Spanien, Frankrig og Italien kalder på at nyde bordets glæder. Fisk og skaldyr en vigtig del af madkulturen i Sydvesteuropa, der huser størstedelen af EU’s produktion af akvakultur.
Spanien topper listen over EU’s største fiskeopdrætsproducenter, mens Frankrig og Italien ligger i topfem.
Samlet set har EU dog et væsentligt handelsunderskud på området. For at sikre vækst i et erhverv, der særligt holder til uden for de store byer, skabe lokal beskæftigelse og fremme et mere bæredygtigt fiskeopdræt, har EU afsat en større sum til at udvikle Europas akvakultur.
Samtlige medlemslande har udviklet nationale udviklingsplaner, og investeringer i produktionsanlæg til akvakultur forventes at stige betydeligt de kommende år.