Indien har i øjeblikket en høj grad af voksende startups inden for e-handel - især på grund af et stødt stigende ejerskab af smartphones og en ung befolkning som bliver stadig mere tech-kyndige (1). Der er en stigende appetit på danske mærker og produkter af bedre kvalitet fra Danmark, blandt mere end 90 millioner digitalt forbundne indiske forbrugere på grund af stigende indkomstniveauer og øget bevidsthed (2). Flere kategorier, herunder livsstilsprodukter, forbrugerelektronik, tøj, fodtøj, smykker og tilbehør, sundhed og skønhed, husholdningsartikler, kunst og samlerobjekter, eventbilletter og online musik klarer sig godt ved salg online (3).
Den indiske e-handel industri ligner i øjeblikket en action thriller film, hvor vi er endnu ikke er vidne til klimaks. Historien er fyldt med spænding, hvor der eksisterer fem centrale elementer. 80 procent af markedet er domineret af fem spillere - Flipkart, Snapdeal, Paytm, Amazon og Shopclues, og de resterende 20 procent af markedet består af en lang række af op imod 100 virksomheder (4). Dette betyder en stærk interesse for udenlandske leverandører - og danske virksomheder er verdenskendte for at levere moderne produkter af høj kvalitet. Derfor, hvis du ønsker at være en del af Indiens online væksthistorie, så er dette det helt rigtige tidspunkt.
Det er den danske regerings ambition at understøtte eksportpotentialet for danske virksomheder, og e-handel spiller en vigtig rolle i denne strategi. Handelskontoret i New Delhi har et dybdegående markedskendskab og kan gennem effektive markedsføringsstrategier give din virksomhed vejledning til den direkte markedsadgang til de førende indiske online-markedspladser. Vi tilbyder en one-stop-løsning til danske virksomheder med alt fra e-handelsstrategi, udvalg af salgsplatform, analyser af produktkategorier, sociale medier og unikke online salgsfremstød.