Central- og Østeuropa har kastet sig ind i kampen mod madspild: Polen og Tjekkiet har vedtaget love, som pålægger større butikker at donere deres overskudsfødevarer. Ungarn har en national fødevarebank, som modtager overskudsmad fra virksomheder og sender det videre til borgere, der har brug for det. I Tjekkiet har butikker mulighed for at sælge deres produkter efter ”bedst før”-datoen, så længe maden er sikker at indtage.´
Regionen mangler dog fortsat viden og løsninger på området. Det skaber markedspotentiale i alle dele af værdikæden – fra produktionen til det endelige forbrug – og åbner muligheder for danske virksomheder. Markedet er for eksempel relevant for danske virksomheder, som har erfaring med indsamling og genbrug af madaffald – eller med smarte produktionsmetoder, som reducerer madspild. Der er ligeledes markedsmuligheder for pr-virksomheder, som kan stå bag oplysningskampagner, og for udviklere af apps, der kan hjælpe forbrugere med at minimere madspild.
I løbet af 2020 vil de danske ambassader i regionen sætte fokus på bekæmpelse af madspild og fødevaretab gennem kampagner henvendt til danske virksomheder. Kampagnerne vil omhandle de nye initiativer, som er blevet igangsat af landene i regionen.
Køber for stort ind
Omfanget af madspild varierer kraftigt blandt landene i Central- og Østeuropa. Målt pr. indbygger er Tjekkiet det EU-land, som er tredjebedst til at undgå madspild. Polen ligger derimod næsten nederst i EU. Fælles for landene er, at de forsøger at komme på linje med EU’s direktiver om reduktion af madspild. Målet for hele EU er en reduktion på 30 procent i 2025 og 50 procent i 2030.
Årsagerne til spildet varierer fra land til land i Central- og Østeuropa. En vigtig del af forklaringen er dog, at forbrugerne køber for stort ind og derfor ikke når at bruge maden før udløbsdatoen. Blandt befolkningerne er der stigende bevidsthed om bæredygtighed, sundhed og miljøvenlig produktion. Det skaber gode muligheder for at sætte fokus på problemet med madspild.