Den danske ambassade i Brasilien, Albert Einstein-hospitalet (Hospital Israelita Albert Einstein) og dets innovationsenhed Eretz.bio har annonceret etableringen af The Denmark-Brazil Life Sciences BioBridge, som præsenterer en mulighed for at fostre erfaringsudveksling og udvikling af de to landes sundhedssektorer.
Fokus i den nye BioBridge er forskning, uddannelse, innovation og erhvervsfremme samt afprøvning af nye teknologier, pilotaktiviteter og forretningsmuligheder for startup-virksomheder og SMV’er fra begge lande. Globalt set er dette den anden biobridge, som The Trade Council lancerer i kølvandet på TMC-Denmark BioBridge i Texas, USA.
Formålet med samarbejdsaftalen er at forbinde de to lande igennem Albert Einstein-hospitalet - det bedste hospital i Brasilien og Latinamerika, blandt de 30 bedste hospitaler i verden, og en nøgleaktør for leveringen af sundhedsydelser i Brasilien.