Peter Karl Jacobsen forsker på Rigshospitalet og specialist i hjertesygdomme siger således,
“Under COVID-19 har digital health vist sig at være fremtidens sundhedspleje. Innovation og nye løsninger er bygget på forskning, samarbejde og deling af indsigter og erfaringer - i vores tilfælde har Innovation Centre Denmark i São Paulo forbundet relevante mennesker i Brasilien og Danmark".
Samarbejdet med Health Tech Hub Copenhagen vil gennem et 6 måneders forløb være med til at bane vejen for danske health-tech løsninger til Brasilien. Initiativet tapper ind i et eksisterende samarbejde mellem de danske sundhedsmyndigheder på den ene side og det brasilianske sundhedsministerium på den anden. Et samarbejde der bl.a. har til formål at udvikle en digitaliseringsstrategi for det brasilianske sundhedssystem
Gennem en række målrettede forløb og events vil de danske udbydere af digitale sundhedsløsninger blive eksponeret på det brasilianske marked og for de rette brasilianske beslutningstagere. Både Danmark og Brasilien er langt fremme, når det gælder innovation og udvikling af nye løsninger og systemer, og der foregår i dag en række forskningssamarbejder på sundhedsområdet de to lande imellem. COVID-19 pandemien har desuden vist brasilianerne, at man har et akut behov for udvikling af løsninger inden for tele-konsultationer, tele-diagnosticering, håndtering af sundhedsdata mv.
Bringer man som dansk virksomhed ny teknologi på markedet i Brasilien, er der hjælp at hente med hurtige patentløsninger. Den danske Patent- og Varemærkestyrelse har indgået en aftale med sin brasilianske pendant om oprettelsen af et ”fast track” for godkendelsen af danske patenter i Brasilien. Dette har nedbragt sagsbehandlingstiden betragteligt – typisk fra år til i de fleste tilfælde måneder, mao. fordelen ved at gøre brug af denne aftale er en væsentlig hurtigere tilstedeværelse i et af de største sundhedssystemer i verden.