Det nye acceleratorprogram sker i forlængelse af Trade Council’s TMC-Denmark BioBridge, som var med til at facilitere kontakten mellem BII og TMC. TMC-Denmark BioBridge blev etableret i 2019 for at styrke samarbejdet mellem Danmark og verdens største hospital kompleks i Texas.
”Som en del af BioBridge er vi begejstrede for den nye TMC og BII-accelerator. Det er en unik mulighed for nye danske virksomheder, som ønsker at opnå viden og adgang til et af verdens største life science markeder. Vi ser frem til at støtte og følge både virksomhederne og acceleratoren”, siger Anne Sofie Brusendorff, Senior Commercial Advisor i Health & Life Science teamet i Houston.
Health & Life Science Teamet i Houston har underskrevet en 1-årig samarbejdsaftale med BII, hvor der bl.a. ydes støtte til markedsinformation og adgang til beslutningstagere på det amerikanske marked for BII-virksomhederne i acceleratorprogrammet. I første omgang strækker samarbejdet mellem BII og TMC sig over to år.
Hvis du ønsker at lære mere om TMC og BII’s acceleratorprogram eller undersøge dine muligheder på det amerikanske marked, er du velkommen til at kontakte vores rådgivere.