De store mængder af olie og gas i den egyptiske undergrund vil betyde stigende investeringer fra især de store olieselskaber, der allerede er tilstede i landet. Ambassaden i Cairo vurderer, at danske virksomheder har gode muligheder for at deltage i disse løbende investeringsprojekter.
Olie og gas i De Forenede Arabiske Emirater
Med planlagte investeringer på USD 45 milliarder mellem 2019-2023, skaber De Forenede Arabiske Emirater rammerne for gode samarbejdsmuligheder for danske virksomheder, der er involveret i naturgas og oliesektoren. Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC) har dertil strømlinet deres kommunikation og registreringsproces i organisationen som følge af en større omstrukturering i 2017, hvilket skaber et endnu stærkere incitament for danske virksomheder til at fokusere på markedet.
Nye investeringsområder inkluderer:
- Effektivisering af udvindingen, især offshore
- Abu Dhabi National Oil Company (ADNOC) investerer USD 130 milliarder indtil 2023 med fokus på udvidelse af olieproduktionen fra 3,5 millioner tønder pr. dag til 5 million tønder pr. dag, samt en kraftig forøgelse af gasudvindingen.
- Videreudvikling af Enhanced Oil Recovery (EOR) og carbon capture & storage (CCS) fra ca. 1 millioner tons i 2019.
- Øget raffinering og produktsalg
- ADNOC downstream kører på fuld kapacitet. Derfor har man i august 2020 igangsat en USD 3,5 milliarder stor investering i Ruwais anlægget, der er et af verdens største raffinaderier.
- Italienske ENI og Østrigske OMV er siden 2019 blevet medejere af ADNOC raffinering. Danske virksomheder med kontakt til de to virksomheder kan med fordel sælge ind til ADNOC via ENI og OMV.
- Investeringer i hele gas værdikæden
- Der bliver satset på udvindingen, forarbejdning og distribution af gas.
- Udenlandske investorer har budt ind på en USD 20 milliarder gasledningsudvidelse.
- Investering i sur gas skal lede til, at De Forenede Arabiske Emirater bliver selvforsynende før 2030 og derfra en net-eksportør på markedet.
Olie og gas i Saudi-Arabien
Saudi-Arabiens nylige fund af naturgasreserver i Jafurah Field, i den østlige del af landet nær Bahrain og Qatar, har en samlet investeringsværdi på USD 110 milliarder. Dertil gjorde Saudi-Arabien et yderligere fund af naturgasreserver ved det Røde Hav, som forventes at gøre Saudi-Arabien til en stor eksportør af naturgas:
- Øget produktionsmål fra 396 millioner til 651 millioner kubikmeter/daglig produktion af naturgas frem til 2030.
- Femte største mængde af naturgas reserver og niende største produktion på verdensplan.
De store fund af naturgasreserver har medført et øget produktionsmål fra Saudi Aramco på 64,4 pct. til 651 millioner kubikmeter/dagligt produktion af naturgas i 2030.
Den store investeringsværdi på projekter til udvinding af naturgas-ressourcer, udgør et stort markedspotentiale for danske virksomheder.