Det er ikke en nyhed, at der er stor efterspørgsel for danske sundhedsprodukter- og tjenester på det globale marked - hvilket i sig selv er et kvalitetsstempel. Men denne efterspørgsel er i øjeblikket stigende fra det norske marked, specielt efter danske virksomheder med ekspertise i sygehusbyggeri, medicinsk teknisk udstyr og digitale sundhedsløsninger.
Velfærdsteknologi er blevet det nye buzz-ord inden for sundhedssektoren, og dette gør sig også gældende på det norske marked. Danmark begyndte allerede i 2012, at introducere velfærdteknologi i form af telemedicin, som et led i en national handlingsplan. Dette foregik gennem et pilotprojekt i danske regioner og kommuner, hvilket resulterede i en forøget produktivitet, som betød at man gik fra at kunne behandle én patient, til i stedet at kunne behandle fire patienter inden for samme tidsrum. Derfor blev det i 2018 vedtaget som et tilbud til borgere i alle regioner – og nu efterspørger Norge den samme type løsning.
Det har medført en realvækst på 2,6 milliarder NOK i den norske kommunesektor, som skal sikre flere og forbedre velfærdstjenester. Så med en stigning i de offentlige budgetter, tiltag om effektivisering og fokus på øget produktivitet, skaber det nye satsningsområder for en udbredt digitalisering af sundhedssystemer- og tjenester i Norge.