Indiens kraftige udvidelse af såkaldte kvalitetskontrolordrer (QCO’er) skaber øget usikkerhed for både internationale og indiske virksomheder.

En QCO er en obligatorisk indisk regulering, der kræver, at visse produkter lever op til en national standard og certificeres af Bureau of Indian Standards (BIS), før de må importeres, produceres eller sælges i Indien. Formålet er at sikre kvaliteten af produkter som sælges på det indiske marked, men Indiens handelsminister har flere gange udtalt, lovgivningen også spiller en central rolle ift. regeringens ambitioner om at fremme lokalproduktion og reducere afhængigheden af Kina.

QCO’er har eksisteret længe, men har for alvor taget fart det seneste år. Det kan blive en stigende barriere for danske eksportører, som handler med verdens mest folkerige land. Det er samtidig en udfordring for flere af de danske virksomheder i Indien, som er afhængige af adgangen til globale værdikæder.

Siden 2014 er antallet af QCO’er i Indien vokset fra 14 til hele 187 . Disse omfatter nu 769 produkter – lige fra stål, kobber og cement til legetøj, fodtøj og elektronik. Dertil kommer yderligere 87 QCO’er, der forventes at træde i kraft i løbet af det næste års tid.

Flere virksomheder udtrykker særlig bekymring for en ny sikkerhedsregulering udstedt af Ministry of Heavy Industries, der kræver BIS-certificering for 20 produktgrupper inden for maskiner og el-udstyr, herunder også komponenter De nye certificeringskrav er sat til  at træde i kraft den 28. august 2025, men der er fortsat ikke gennemført kontrol pga. manglende retningslinjer og ekspertise hos BIS. Virksomheder som bliver ramt har dog mulighed for at foretage præregistrering på BIS’s hjemmeside.

Seneste eksempel er QCO’er på stålbeslag, som trådte i kraft 20. marts 2025.  Indtil videre er ingen producenter – hverken indiske eller udenlandske – blevet godkendt, hvilket truer forsyningskæder i industrier som bilproduktion og elektronik. Den indiske tænketank GTRI advarer om at små indiske producenter risikerer at lukke, hvis ikke der findes en løsning. De indiske myndigheder fører en tæt dialog med industrien og har udsat implementeringsdatoen for flere QCOs efter kritik, men det er kun et midlertidigt pusterum.

QCO’er er blevet et centralt tema i både den indiske og internationale debat. Den indiske regering møder i stigende grad kritik for den måde, ordningerne indføres og implementeres på. Den indiske regerings tænketank NITI Aayog har kaldt QCO’er en “skadelig indgriben”, særligt for små og mellemstore virksomheder, der ofte ikke har ressourcer til at leve op til de komplekse krav . Også internationalt møder ordningerne modstand. USTR (United States Trade Representative) kritiserer manglende overensstemmelse med internationale standarder og opfordrer til større åbenhed. På europæisk side efterlyser EU-virksomheder i Indien forenkling af reglerne, og QCO’er nævnes som et nøgletema i forhandlingerne om en EU-Indien frihandelsaftale.

Uagtet de kritiske røster ser det ud til at QCOs er kommet for at blive, men flere aktører – både i og uden for Indien herunder erhvervsnetværk som Federation of European Business in India (FEBI) forsøger aktivt at lobbye for ændringer i Indiens implementering af QCOs, herunder: 

• Gensidig anerkendelse af internationale standarder og testdata 
• Mulighed for at udlicitere kontrollen til tredjepart for at lette presset på BIS
• Overgangsordninger og længere frister for implementering
• Udarbejdelse af konsekvensanalyser, inden QCO’er træder i kraft

Den danske ambassade i New Delhi hjælper samtidig aktivt danske virksomheder, som oplever udfordringer med de nye certificeringskrav.