Krigen har således lagt markante snubletråde ud for den ukrainske landbrugssektor. Så meget desto mere, er det positivt at notere, at danske virksomheder fortsat klarer sig pænt i landet. Danske investorer har bl.a. igennem en årrække investeret i ukrainske svinebedrifter, og der er heldigvis ingen af de danskejede bedrifter, der ligger i krigens frontzone. I lighed med de øvrige 75% af svineproducenterne, der ligger uden for frontzonen oplever de, at produktionsvilkårene igennem 2022 og 2023 gradvist er forbedret. Lave foderpriser i Ukraine har skabt gode vilkår for svine- og fjerkræproducenter, og flere af de danske investorer har planer om at udvide og opgraderer deres produktionsanlæg.
Ambassaden i Kyiv ser frem til et 2024 med øgede aktiviteter i Ukraine. Det store håb er en snarlig afslutning på krigen, men uanset krigen forventes øget aktivitet på landbrugs- og fødevareområdet, hvor der løbende sker en normalisering af bestræbelserne på at udvide produktionen. I modsætning til mange andre sektorer, har mange af de større landbrugs- og fødevareproducenter fortsat købekraft til indkøb af udstyr til modernisering af produktion og forædling.
Det store fokus på muligheden for at blive medlem af EU, betyder også et øget fokus på at fødevarer skal kunne produceres efter EU-standarder, hvilket skaber god efterspørgsel efter danske løsninger positivt.