Bygningsmassen i Kroatien udgør over 40% af det direkte energiforbrug, og uden energirenovering og de-karbonisering, vil Kroatien ikke nå de ønskede EU-klimamål inden 2030 og 2050.
Med to nationale handlingsplaner som grundlag (Den Integrerede Nationale Energi- og Klimaplan og Den Langsigtede Strategi for Renovering af den Nationale Bygningsbestand inden 2050) har Kroatien indledt realiseringen af en energieffektiv og kulstoffri bygningsmasse frem mod 2050. Den langsigtede strategi planlægger gradvist at hæve den årlige renoveringsrate til 2% om året inden 2026, 3% om året inden 2030, 3,5% fra 2031 til 2040 og 4% fra 2041 til 2050.
Renoveringsprocessen forventes at starte med fokus på skoler, hospitaler og socialt boligbyggeri. Kulturelle bygninger, der tegner sig for 13% af alle bygninger i Kroatien, vil også blive energirenoveret, hvilket gøres uden invasive indgreb og uden at skade de kulturelle kendetegn.
En del af de offentlige bygninger vil blive energirenoveret efter ESCO-modellen, som vil fremme markedet for energitjenester og adgangen til dette marked for SMVer. Det seneste offentlige udbud på renovering af bygninger viste, at behovet var næsten fire gange større end mængden af disponible midler.
Kroatien vil nu anmode om udbetaling af for-finansieringen fra EUs Genopretningsfond - et beløb på op til 13% af det samlede tilskudsbeløb fra Genopretningsfonden, hvorfra Kroatien modtager 47,44 mia. DKK. For-finansieringen vil i væsentlig grad bidrage til at sikre likviditet til rettidig gennemførelse af reformer og investeringer, især i de første år. Reformer og planlagte investeringer inden for renovering af bygninger i Kroatien er budgetteret til 5,95 mia. DKK.
Genopretningsfonden vil dedikere en del af midlerne til gennemførelse af renoveringen der, hvor der er behov for en kombination af seismisk forstærkning (for at sikre sikkerheden ved at bo i bygningerne) og energirenovering af bygninger (på grund af bygningernes utilstrækkelige energieffektivitet). Regeringen har planlagt at yde tilskud fra Genopretningsfonden på op til 80% af de støtteberettigede omkostninger til omfattende renovering, samt finansiering på op til 100% af udgifterne af energikontrol, energicertifikater før og efter renovering, projektdokumentation og teknisk bistand til projektforberedelse og implementeringsfaser.
Til energirenoveringen af bygninger, der blev beskadiget under jordskælvene, suppleres midlerne fra Genopretningsfonden med midler fra EUs Solidaritetsfond, men da midlerne fra Solidaritetsfonden er øremærket til at genopbygge bygningerne præcis som de så ud før jordskælvet (dermed også med samme ringe energiklassificering), rettes midlerne fra Genopretningsfonden imod ”build back better”-metoden, dvs. at man genopbygger de beskadigede bygninger, men mere energieffektive og mere jordskælvssikre.
