Danmarks position som førende biogasnation var uomtvistelig under USA’s største biogas konference i maj 2023, Biogas Americas. Her deltog over 1.500 amerikanske biogas interessenter, herunder også ledende danske virksomheder som Ammongas, Biogasclean, Grainit, Nature Energy og Renew Energy.
Foruden at deltage i konferencen har de fem virksomheder også det til fælles, at fire ud af de fem danske virksomheder er en del af The Trade Council i Nordamerikas Biogas Alliance - og det kan godt betale sig, hvis man vil gøre sig bemærket på det amerikanske biogasmarked.
I konferencens åbningsdebat kunne man nemlig høre blandt andre direktøren for USA’s største brancheorganisation inden for biogasindustrien, American Biogas Council, Patrick Serfass italesætte hans oplevelser under en af The Trade Council’s delegationsture til Danmark:
”Sidste sommer fik jeg muligheden for at tilbringe noget tid i Danmark og se en masse biogasanlæg. Det var især standardiseringen, der virkelig slog benene væk under mig. Jeg overvejer ofte, hvor meget af denne standardisering mon kan tilpasses til amerikanske forhold”, fortalte Serfass, som desuden også henviste til teknologi fra flere af Biogas Alliancens medlemsvirksomheder under konferencens åbningsdebat.