Hvis du kan genkende det billedet, er der måske hjælp at hente lige på grænsen til EU's indre marked. De færreste er klar over, at Tyrkiet har flere tusinde virksomheder, der fremstiller elektriske og elektroniske apparater og komponenter.
Det er alle de apparater, komponenter og dele, der kan henføres til den overordnede HS-toldtarifkode 85 (’Elektriske maskiner og apparater, elektrisk materiel samt dele dertil’). Den dækker hundredevis af forskellige komponenttyper, fra motorer over generatorer, omformere og elektromagneter til monitorer, kredsløb og kabler.
Danmark importerede sidste år for omkring DKK 73 mia. af disse elektriske og elektroniske apparater og komponenter. Ser man nærmere på hvad Danmark importerer og hvad Tyrkiet fremstiller, er der et betydeligt sammenfald. Så hvis din virksomhed står med et udfordring, der vedrører en komponent eller del der falder under HS-toldtarifkode 85, giver det mening at kigge sydpå.
Det er årsagen til, at the Trade Council og Dansk Erhverv (DE) i fællesskab arrangerer et besøg til Istanbul i Tyrkiet i maj 2022. Her vil vi introducere de deltagende danske virksomheder for nogle tyrkiske leverandører, der imødekommer deres ønsker og behov.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt man kan finde præcist det din virksomhed har behov for i Tyrkiet, så er du velkommen til at række ud til os – så finder vi ud af, om det er tilfældet.