Økonomien i Tyskland er stabil, privatindkomsten stiger, og de tyske forbrugere er vilde med dansk design. Betingelserne for eksport til Tyskland er gode, og de danske modevirksomheder oplever stor medvind syd for grænsen. Ifølge Dansk Mode og Textil, købte de tyske modebutikker og webshops i 2017 dansk tøj for 9 mia. kr. Det er en stigning på 14 procent i forhold til året før. Stigningen skyldes især, at tyskerne har fået et større rådighedsbeløb, der fra 2015 til 2016 steg med 430 euro per person
Fra klassisk mode til et casual look
Tyskerne foretrækker kvalitet frem for kvantitet. Men hvor de i mange år har efterspurgt klassisk mode fra velkendte nationale og internationale mærker, søger de nu i højere grad et mere casual look. Derfor er salget af jeans, strik og jakker steget, mens salget af skjorter og nederdele er dalet.
Over 26 mio. tyskere dyrker sport flere gange om måneden og det øgede fokus på sundhed betyder, at efterspørgslen på moderigtigt og behageligt sportstøj stiger.