De retlige opgør omkring disse typer dyrevelfærdslove, der kan have stor indvirkning på markedet, viser den store splittelse mellem på den ene side hensynet til dyrevelfærd og på den anden side hensynet til landbruget/markedet.
Afgørelsen fra Højesteret om Proposition 12 betyder, at denne type lovgivning på statsligt niveau kan accepteres for nuværende. Vi kommer formentlig til se, at flere stater følger trop, som for eksempel Massachusetts har gjort det med Question 3. Både Proposition 12 og Question 3 er dog i fare såfremt en række republikanere i både Senatet og Repræsentanternes Hus formår at gennemføre føderal lovgivning, som for eksempel EATS Act, der forbyder denne type statslig lovgivning.
Konsekvenserne på det amerikanske svinekødsmarked ligner noget, vi kender: Når der stilles flere og højere krav til produktionen og dækningsbidraget falder, så stiger priserne på slutproduktet. Salget af svinekød er samtidig faldet i Californien. Prisstigninger og fald i salg kan der være mange grunde i markedet til, så det er for tidligt at konkludere på effekterne af Proposition 12, og samtidig er de fulde effekter af loven grundet en overgangsperiode ikke slået ind endnu.
Den meget vidtrækkende lov i Massachusetts, hvor det bliver ulovliggjort blot at transportere svinekød gennem staten hvis ikke det lever op til de standarder der følger af Question 3, tager debatten til næste niveau. Det bliver interessant at følge om netop det ekstra skridt længere end Proposition 12, bliver det der kan få fx Højesteret, der er præget af et flertal af republikansk-udpegede dommere, til at afvise loven som forfatningsstridig.
Hvad betyder dette for danske virksomheder? Det er for tidligt at spå om, men der er stor opmærksomhed i branchen på, at de kan skabe nye muligheder i USA for danske svineproducenter, der allerede lever op til strenge krav til dyrevelfærd.