Hvad der efterhånden må være en almen kendt hemmelighed, halter Tyskland gevaldigt efter sine nabolande, når det kommer til den digitale omstilling. Det er måske bedst illustreret ved en offentlig administration, der under pandemien var nødsaget til at kommunikere coronaresultater via faxmaskiner rundt i det tyske sundhedsvæsen. Mængden af brug af papir var i perioder så stor, at man var ved at løbe tør og udløse en national krise. 

Der er dog taget afsked med den ikoniske faxmaskine i parlamentet, og med forbundsregeringens seneste strategiudspil er der politisk lagt op til en omfattende digital modernisering af landet. Strategien har bl.a. til hensigt at;

• effektivisere den offentlige administration gennem implementering af brugervenlige digitale løsninger
• sikre internationale ensartede, tekniske standarder
• sikre en landsdækkende gigabit-udvidelse (som grundforudsætning for digital værdiskabelse). Herunder en landsdækkende mobilkommunikativ tilgængelighed til min. 50 pct af alle virksomheder og husstande inden 2025
• konsekvent fremme open source-tilgange og
• målrette innovationsfremme, udvide kompetencefelter og satse mere på nøgleteknologier såsom kunstig intelligens 

Visionen for fremtiden indeholder flere interessante aspekter, som er vigtige for danske teknologileverandører at forholde sig til, hvis man vil ind på det tyske marked. Men de politiske strategier står ikke alene. De seneste år er der tilsidesat store finansielle pakker til stimuli og genopretning, hvor størstedelen er øremærket digitaliseringen af den offentlige sektor; 

• EUR 3 mia. til ”loven om online adgang (OZG)” 
• EUR 200 mio. til elektronisk ID
• EUR 300 mio. til modernisering af de tyske registre og
• EUR 750 mio. til cloud infrastruktur 

Med de vidtrækkende politiske ambitioner og den finansielle basis, håber man at kunne opbygge en digital administration ”med det primære mål at levere digitale tjenester, der forbedrer menneskers liv og arbejde og skaber et innovationsvenligt miljø for virksomhederne. Vejen er dog stadig lang. Det vil være afgørende at forstærke det digitale bindeled mellem myndigheder og borgere og øge benyttelsesgraden af de digitale borgervendte tjenester. ” Marc Danneberg, områdechef, offentlig sektor, bitkom.

Loven om online adgang (på tysk: Online Zugangsgesetz / OZG) er dét centrale buzzword på det tyske marked, når det kommer til offentlig digitalisering.  I OZG har man kort sagt stillet krav om, at der både centralt og decentralt skal sikres online adgang til den offentlige administration for borgere og virksomheder. Konkret har det udmøntet sig i 575 services, som skal digitaliseres inden årets udgang. Med andre ord: en aggressiv deadline, som synes alt andet end realistisk.

Det essentielle spørgsmål ifølge Marc Danneberg fra bitkom er dog ikke, om alle 575 tjenester nødvendigvis er digitaliseret og udrullet. Det er derimod, om de vil blive gjort tilgængelige i hele landet. Mange af dem er indtil videre kun blevet afprøvet i enkelte delstater eller kommuner. Den omfattende udrulning har stadig ikke fundet sted. Der er således en risiko for at have skabt et forvirrende kludetæppe, hvor det afgørende for, om en administrativ tjeneste er online tilgængelig eller ej, er din adresse eller hvor din virksomhed er placeret.

Ansvaret for den digitale modernisering af den offentlige administration ligger ikke entydigt hos forbundsregeringen, men ude i de 16 tyske delstater og de tusindvis af amter og kommuner som i langt de fleste tilfælde vil stå for den praktiske udrulning.

Til det formål udformer både delstaterne og kommunerne deres egne digitaliseringsstrategier, som sætter rammerne for de lokale aktiviteter og investeringer. Nøglefigurerne er i den sammenhæng delstaternes CDO’s og kommunernes digitaliseringschefer (”Digitalisierungsbeauftragten”), som vil være vigtige beslutningstagere og samtalepartnere for danske virksomheder. Rådgiverne hos The Trade Council kan hjælpe med at åbne de rette døre.

”Når det kommer til det tyske marked, er det vigtigt for danske GovTech-leverandører ikke at angribe 16 delstater på én gang men derimod at prioritere eksportindsatsen og gøre sit forarbejde grundigt. Hos The Trade Council kan vi hjælpe med strategisk indblik, vurdere hvilke regioner der kunne være mest oplagte og åbne de rette døre.” – Ann Møgeltoft Andersen, Eksportrådgiver (TECH), Generalkonsulatet i München.

Den vigtigste partner for danske virksomheder vil dog ofte være de offentlige/kommunale IT-serviceudbydere, som vinder udbuddene i tre ud af fire kommuner, mens (mindre) virksomheder og start-ups sjældent har en chance. Det viser et nyt studie. Når private serviceudbydere vinder, er de som regel lokale. Generelt har kommunerne dog rigtig svært ved at finde tilbud og udbydere, som matcher deres krav og specifikationer. Ofte må serviceudbyderne derfor gå sammen med relevante partnere, for at kunne levere de efterspurgte ydelser.

Også Schweiz er de kommende år et interessant marked for danske leverandører af GovTech-løsninger, hvor den digitale transformation af den offentlige administration ligeledes har høj prioritet.

Ifølge et nyt studie, som er foretaget på vegne af The Trade Council, er formlen til succes, at de danske virksomheder skal være villige til at starte småt og fokusere på mindre projekter. Hvis man først har haft et succesfuldt mindre projekt, åbner det for netværk og muligheder, der kan hjælpe virksomheden med at vinde det næste. Det er dog vigtigt, at man i forbindelse med markedsadgang orienterer sig mod de kulturelle forskelle mellem Danmark og Schweiz. I Schweiz har man en lang tradition for at involvere borgerne, hvilket stiller kommunen stærkt. Lovgivning sker føderalt, men det er – ligesom i Tyskland – kommunerne, der står for selve implementeringen. Det påvirker den samlede digitaliseringsproces i landet, da borgerne skal overbevises om behovet for digitalisering, og hver kommune kan mene, at de har brug for skræddersyede løsninger, der er tilpasset deres unikke behov. Det kunne være en interessant opgave for de danske virksomheder, som har en bred erfaring inden for agile systemer, der tillader hurtig udvikling og omsætning af velfærdsteknologier i praksis.

Ifølge studiet udgør den manglende forståelse over for den schweiziske kultur og landets inddeling hovedårsagen til, at de lokale myndigheder ofte er tøvende overfor internationalt samarbejde og udenlandske udbydere.

De schweiziske beslutningstagere anbefaler selv, at de danske virksomheder møder fysisk op til lokale arrangementer og messer for at opbygge relationer. Derudover mener de, at danskerne bør fokusere på tematisk udveksling -  specielt i situationer hvor de er længere fremme og dermed har erfaring at bidrage med f.eks. eID, cloud, digital administration, databeskyttelse mv.