Den australske regering har gjort føde- og drikkevarebranchen til en prioritetssektor, med hvilket der følger AUD 1.5 mia., der skal bruges til at gøre australske føde- og drikkevareproducenter mere konkurrencedygtige, robuste og velrenommerede på det globale marked.
Regeringens køreplan for investeringerne i branchen involverer støtte til innovative løsninger, der kan forbedre produktionen. Det udgør en gylden mulighed for danske virksomheder, der kan tilbyde eftertragtet ekspertise inden for grønne og bæredygtige løsninger.
The Trade Council Sydney har allerede etableret et samarbejde med danske nøglevirksomheder for at identificere markedsmuligheder for deres bæredygtige løsninger i Australien.
Partnerskabet har resulteret i videndeling og teknologioverførsel med fokus på fem nøgleaspekter: Ressourceeffektivitet, anlægsoptimering, energi- og vandeffektivitet, digitalisering og automatisering samt øget produktivitet.