Forbruget af plastikforpakninger og -emballage – og dermed også mængden af skrald, der belaster miljøet – har ellers været stigende over en lang årrække, bl.a. som følge af den boomende onlinehandel, men også som følge af trends som mindre portioner, snacks eller mad på farten.

Spørger man konsumenterne, er der rig mulighed for at spare på emballagen. Der er så godt som enstemmighed om, at mindre forpakningsmateriale ville række i de fleste tilfælde. Især ved pleje- og hygiejneartikler mener konsumenterne, at der er et overforbrug af emballage. Således forsøger også tre fjerdedele af alle supermarkedskunder at undgå overflødig emballage. Hver tredje kunde vil endda afvige fra at købe et produkt, hvis emballagen synes overflødig eller ikke er bæredygtig.

Et er i hvert fald klart: Forbrugernes accept af innovative emballageløsninger er meget høj og forventningerne til producent og forhandler ligeså. Dette er værd at have for øje, hvis man starter eksport til det tyske marked

Anne Dalsgaard Jensen

Eksportrådgiver, den Danske Ambassade i Berlin

I 2019 træder en ny tysk lov (VerpackG) i kraft, der skal forhøje genbrugskvoten for hushold. Ifølge PwC glæder forbrugerne sig til flere bæredygtige forpakninger: Ni ud af ti forbrugere ville anvende bæredygtig emballage, så længe det ikke fører til flere omkostninger, mens knap en fjerdedel vil være parat til at betale mere for et produkt i bæredygtig indpakning.

"I storbyerne er man allerede foran med konceptet om det emballagefrie supermarked. Denne trend har dog ikke nået de helt store supermarkeder, men ikke desto mindre understøttes den af et flertal af forbrugerne. Knap ni ud af ti supermarkedskunder er parate til at give afkald på fødevarers emballage," fortæller Anne Dalsgaard Jensen, eksportrådgiver ved Den danske ambassade i Berlin.

Forbrugerne er enige om, hvordan fremtiden bør se ud: Materialemængden bør reduceres til et minimum,  og materialerne bør kunne genanvendes. Da det imidlertid kan betyde højere forbrug af energi og råstoffer at producere bæredygtig emballage, som f.eks. papirsposer, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at også den samlede produktion bliver så bæredygtig som mulig. Derfor vil det være en mulighed at indføre et pant- eller flervejsprincip for emballage og forpakning, således at det samlede regnskab bliver for miljøets bedste. En indførsel af et sådant pantsystem vil dog kunne skabe udfordringer for forbrugeren, der kan have svært ved ud fra forpakningen at gennemskue, hvilke produkter, der er pant på.

Spørgsmålet er, hvad der skal ske, og hvem der skal bære ansvaret. Fra lige godt halvdelen af forbrugerne lyder det, at producenten er ansvarlig. Den anden halvdel deler sig i to, hvoraf den ene gruppe mener, at butikkerne bestemmer, og den anden gruppe mener, at det bør reguleres ved lov.

"Et er i hvert fald klart: Forbrugernes accept af innovative emballageløsninger er meget høj og forventningerne til producent og forhandler ligeså. Dette er værd at have for øje, hvis man starter eksport til det tyske marked," konstaterer Anne Dalsgaard Jensen, eksportrådgiver ved Den danske ambassade i Berlin.