Ligesom cybersikkerhedsområdet er en relativ ny politisk topprioritet for Frankrig, er det også et relativt nyt fokusområde for ambassaden i Paris, som arbejder målrettet for at udvide sit netværk inden for det franske cyberøkosystem. Blandt andet i samarbejde med ambassadens forsvarsafdeling.
Ambassaden har derfor også fokus på de store, veletablerede brancheevents inden for cybersektoren. Der har bl.a. netop været afholdt det årlige Forum International de la Cybersécurité (FIC), som er det absolut primære event for sektorens kerneaktører. Derudover er Frankrig – nærmere bestemt Monaco – også hjemsted for Les Assises, som satser stort på netværk og B2B-møder samt og Paris Cyber Summit, som har et klart politisk sigte.
Frem mod slutningen af året vil ambassaden også arbejde målrettet mod at igangsætte aktiviteter for danske virksomheder på det franske marked.
Kontakt vores rådgivere, hvis du vil høre mere om dine muligheder inden for cybersikkerhed i Frankrig og på det franske marked generelt.