Et stærkt politisk fokus og store investeringer, såsom præsident Joe Bidens Inflation Reduction Act (IRA), har øget efterspørgslen efter grønne og energieffektive løsninger. Især i Californien er efterspørgslen inden for føde- og drikkevareindustrien større end nogensinde før.
Det skaber et kæmpe potentiale for at introducere danske løsninger og teknologi på det amerikanske marked. Hvis de danske virksomheder vil bidrage til den amerikanske grønne omstilling, er det nu, der skal handles.
Med den voksende efterspørgsel på løsninger og ekspertise, udvider SIA sine aktiviteter inden for den grønne omstilling, særligt i Californiens mejeri- og bryggeriindustri. Derfor byder alliancen i år velkommen til nye medlemmer, der ønsker at gøre sig synlige i USA.
Aktivitetskalenderen for 2024 byder blandt andet på et eksportfremme arrangement til foråret, hvor danske virksomheder kan møde deres amerikanske match, en delegationstur for danske aktører til USA i sommerhalvåret samt en delegationstur til Danmark i efteråret.
Ønsker du at lære mere om vores Sustainable Industry Alliance, vores arrangementer i det nye år eller vores samarbejde med Californien, så er du mere end velkommen til at kontakte vores rådgivere, Jacob Dransfeldt og Yasmin Adan.