Der er flere tegn på, at vi kun har set begyndelsen, og at udviklingen i de kommende år virkelig vil tage fart. Det ses blandt andet gennem de ambitiøse og opdaterede energipolitikker og bygningsreglementer samt den generelle implementering af strenge CO2-afgifter, der skubber udviklingen i den rigtige retning. Der ses også øget interesse fra regeringsrepræsentanter i flere forskellige provinser, tildeling af flere midler til fjernvarme- og energieffektiviseringsprojekter samt udvidelse af aktiviteter hos adskillige fjernvarmeselskaber.
De interessante fokusområder, hvor udviklingen virkelig går stærkt med både ambitioner og mål er British Columbia og Ontario. I begge provinser er der øget fokus på bæredygtighed og grøn energi med stærke initiativer og programmer til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. Herudover er begge provinser også pionere inden for udviklingen af vedvarende energikilder som solenergi, vindkraft og biomasse.
Den danske fjernvarmeekspertise bør derfor integreres i udviklingen, så Canada kan drage nytte af læring og den danske model, der har gjort Danmark til en førende aktør inden for fjernvarmeindustrien. For at sikre en effektiv og succesfuld implementering af fjernvarmeløsninger er det vigtigt at tage hensyn til lokale forhold, lovgivning og infrastruktur. Det bør ske gennem et stærkt samarbejde, hvor lokal know-how og vidensdeling er centrale elementer for at opnå succes.
The Trade Council spiller her en afgørende rolle i at assistere danske virksomheder til at udnytte disse markedsmuligheder.