Japan oplevede i 2018 en selvforsyningsgrad for fødevarer på blot 37 procent – den laveste i 25 år. Problemet prioriteres højt af landets regering. Målet for 2025 er 45 procent, og derfor er effektivisering i høj kurs.

Den japanske landbrugssektor oplever lige nu en række strukturelle problemer. Sektoren er i høj grad påvirket af en ældre generation af landmænd, hvor mange går på pension, hvilket medfører et hastigt fald i antallet af arbejdsdygtige. Siden 2010 er antallet af landmænd faldet fra 2,05 til 1,4 millioner.

Samtidig har japanske kostvaner ændret sig markant inden for de sidste årtier. Før var kosten primært baseret på ris og fisk, men nu orienterer forbrugeren sig i højere grad mod Vesten. Det betyder et større forbrug af kød og mejeriprodukter. Eksempelvis indtager japanske forbrugere i dag næsten 20 procent mere kød pr. person end for 20 år siden. Alligevel falder den japanske kødproduktion, og den japanske egenproduktion af kød kan nu kun imødekomme omkring halvdelen af efterspørgslen fra forbrugerne.

De strukturelle problemer vurderes at have løsninger i teknologi og agritech, der kan forbedre produktiviteten og bytteforholdet i det japanske landbrug på sigt – og samtidig aflaste de ældre landmænd. Efterspørgslen inkluderer blandt andet:

• Robotter og maskiner til automatisering – eksempelvis lyssystemer, selvkørende traktorer, fodersystemer mm.
• Informations- og kommunikationsteknologi og cloud-løsninger til digitalisering og analyse af data.
• Sensorer, mapping og droneteknologi

Danmark har en af de mest produktive landbrugssektorer i verden og er langt fremme på flere af de ovenstående områder. Derfor er der gode muligheder for dansk agritech og danske systemløsninger på det japanske marked.

For at imødegå selvforsyningsproblemet investerede den japanske regering i 2018 mere end 300 milliarder yen (knap 19 milliarder kroner) i at booste egen fødevareproduktion – blandt andet ved at forbedre produktionsfaciliteter og øge brugen af teknologi. Tendensen er, at regeringen øger støtten til den japanske fødevaresektor, efterhånden som behovet for import af fødevarer til Japan stiger.

Udfordringerne i forhold til selvforsyningsproblemet ligger primært i at optimere det japanske landbrug – og gøre det mere attraktivt at drive landbrug. Her ses automatisering og teknologi af den japanske regering som en vigtig del af løsningen.

Efterspørgslen på teknologi har åbnet op for et hurtigt voksende marked for smart farming, som forventes at opnå en værdi på over to milliarder danske kroner før 2023. Der er derfor et stort potentiale for danske virksomheder, der producerer agritech, som kan øge automatisering, mekanisere arbejdstunge opgaver og booste effektiviteten.

Som en del af det voksende marked for smart farming efterspørges også informations- og kommunikationsteknologi (ICT) og robotter. Både ICT og robotter kan øge produktionen, reducere omkostninger, facilitere salg og gøre arbejdsmiljøet mere sikkert.

Efterspørgslen efter mekaniserede, sikre og effektive løsninger i fødevareproduktion har allerede givet mange muligheder i Japan for den danske virksomhed One2Feed, der producerer fodersystemer. Virksomhedens anlæg anvendes flere steder i landet.

Japan er et godt sted at starte med at eksportere. Der stilles høje krav, men til gengæld er japanerne utroligt seriøse, hvilket gør det nemt at samarbejde,

Hans Scrivers,

Direktør for One2Feed