Udover NWFE-programmet, har den egyptiske regering flere ambitiøse mål, når det kommer til den grønne omstilling. Den ’Integrated Sustainable Energy Strategy’ (ISES), som er udarbejdet af Ministeriet for Elektricitet og Vedvarende Energi, har til formål at øge andelen af vedvarende energi produceret i Egypten fra 20 pct., som den var i 2022, til 42 pct.i 2035. Efterspørgslen på energiløsninger, især inden for vindkraft og solcelleanlæg, vil blive blandt det mest efterspurgte. Solcelleanlæg forventes at udgøre 22pct. og vind 14 pct. af den samlede egyptiske energiproduktion i 2035. Det danske selskab Vestas, som desuden er en af de største leverandører af vindkraftteknologier i Egypten, har ligeledes fået en kontrakt om at bygge et 252 MW landvindkraftprojekt i Suez-bugten, der forventes afsluttet i 2023.
Siden annonceringen af 2035-planen i 2016, har sektoren for vedvarende energi i Egypten imidlertid ændret sig. Mens målet om at nå 42 pct. stadig er gældende, er en anden vedvarende energikilde blevet en mulighed for investeringer, nemlig grøn hydrogen. Grøn hydrogen er blevet et vigtigt fokusområde i den egyptiske energisektor, især gennem Suez Canal Economic Zone (SCZONE), som for nylig underskrev et aftalememorandum til en værdi af 15 mia. USD med Maersk. Denne aftale skal hjælpe yderligere med fremskyndelsen af leveringen af grønne brændstoffer og den globale omstilling til klimaneutral transport. Ud over aftalememorandummet har AP Møller Terminals, som er et datterselskab til Maersk, også underskrevet en aftale med SCZONE om at investere 500 mio. USD i udvidelsen af Suez Canal Container Terminal (SCCT) i East Port Said.
Efter et veloverstående COP27, har Egypten nu etableret sig som et af de største knudepunkter for bæredygtige løsninger i MENA- og Afrika-regionen. Det er tydeligt, at dansk erhvervsliv og danske investeringer bliver godt modtaget i Egypten, da de egyptiske myndigheder ser danske virksomheder som førende inden for vedvarende og bæredygtige sektorer. Bl.a. har Vestas’ og Maersks aktiviteter i Egypten vist, at det nordafrikanske land mener det alvorligt, når der søges mod bæredygtige løsninger inden for landbrug, energi og vandsektoren. Der er et stort markedspotentiale for danske virksomheder som opererer inde for det disse områder og sektorer. Efterspørgslen på danske løsninger kan allerede mærkes, og det egyptiske marked er klar til at indgå et samarbejde med danske virksomheder, som ønsker at drage nytte af disse muligheder. Vil du vide mere om dine muligheder i Egypten? Kontakt vores rådgivere i dag.