Ældre i Frankrig har brug for bedre udstyr og teknologi for at kunne blive længere boende i eget hjem. De franske plejehjem skal moderniseres, så personalet får bedre arbejdsvilkår, og pengene strækker længere, når antallet af franskmænd over 85 år tredobles til 4,8 millioner personer frem mod 2050.

De franske beslutningstagere arbejder derfor på en større ældrereform, der forventes klar inden 2020. De kigger mod Danmark for at finde inspiration og brugbare løsninger. For mens Frankrig kun lige er begyndt på rejsen, har Danmark længe haft fokus på teknologiske velfærdsløsninger.

Det betyder, at der er et stort markedspotentiale for innovative danske virksomheder. De kan nyde godt af, at den danske ambassade i Paris gennem en årrække har arbejdet strategisk med at skabe interesse for den danske model på sundheds- og velfærdsområdet.

”Danmark er blevet en rollemodel for Frankrig inden for ældreplejen. Vi har bl.a. set indslag om ældrepleje i Danmark i bedste sendetid på fransk tv's nationale kanal, og de seneste tre år har vi haft i alt ni franske delegationer på besøg i Danmark. De kom for at høre om de danske erfaringer på ældreområdet og se innovative velfærdsteknologiske løsninger. Den franske interesse for de danske erfaringer blev yderligere styrket under den forhenværende danske ældreminister Thyra Franks besøg i Frankrig i november sidste år,” forklarer eksportrådgiver Annette Bertelsen Arbes fra den danske ambassade i Paris. Hun fortæller, at ambassaden er i færd med at planlægge flere franske ældreplejedelegationer til Danmark i resten af 2019.

Frankrig efterspørger danske styrker

”Det lyder måske overraskende for nogle, at fokus på Danmark er så stærkt i Frankrig, men vi er utvivlsomt rollemodel nr. 1 for Frankrig, når det kommer til ældreområdet og vore løsninger,” fortæller Annette Bertelsen Arbes, der også mærker den stærke interesse for Danmark, når hun løbende inviteres ud som oplægsholder om den danske ældremodel og kontaktes af franske journalister.

Frankrig står over for mange af de samme udfordringer, som det danske sundheds- og velfærdssystem har arbejdet med i årevis. I Frankrig har familien traditionelt spillet en større rolle i plejen af de ældre, men samfundet ændrer sig. De kommende reformer skal bl.a. hjælpe med at definere det offentliges rolle i ældreplejen i fremtiden. Nysgerrigheden for de danske løsninger centrerer sig således meget omkring de løsninger, der både kan hjælpe med at gøre de ældre så selvhjulpne som muligt og skabe bedre arbejdsforhold for plejepersonalet. De skal samtidig være med til at sikre både værdighed og kvalitet for pengene.

Det betyder bl.a. øget fokus på både digitale løsninger og fysisk udstyr, der kan bidrage til, at de ældre kan blive længere i eget hjem. Dertil kommer løsninger inden for telemedicin, som vinder stadig større indpas i Frankrig.

Det overordnede ansvar for at udforme ældrepolitikken i Frankrig ligger hos social- og sundhedsministeriet. Ansvaret for og kontrollen med forbruget af sundhedsydelser er lagt ud til de såkaldte regionale sundhedsagenturer (ARS). Her koordineres udbuddet af sundhedsydelser på regionalt niveau (de 13 regioner i selve Frankrig), og det er blandt andet dem, der giver tilladelse til byggeri af nye plejehjem. De 96 departementers primære opgaver ligger inden for det sociale område (f.eks. udbetaling af ældrestøtte), men også de mere end 36.000 kommuner har de senere år taget større ansvar i forhold til ældre.

”Det kan danske virksomheder drage nytte af, for indsatsen tilrettelægges i tæt samarbejde med erhvervslivet, så den danske model præsenteres som et hele, der hjælpes på vej af konkrete danske løsninger og teknologi, som understøtter omstillingen,” siger Annette Bertelsen Arbes.

Ambassaden i Paris er godt i gang med den samlede eksportindsats på området og herunder ældreplejedelegationerne til Danmark. Danske virksomheder med erfaring inden for ældreplejen bør derfor tage kontakt til ambassaden med henblik på at høre mere om indsatsen og de mange markedsmuligheder.