Siden Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 har landene i Europa oprustet mere end alle andre regioner i verden. Fra 2021 til 2023 steg de europæiske landes forsvarsudgifter i gennemsnit med 36 % (kilde: SIPRI Milex). Ikke overraskende har især landene i Østeuropa afsat markant flere budgetmidler til deres forsvarsstyrker – en stigning på 113 % fra 2021 til 2023. Altså mere end en fordobling af forsvarsudgifterne på bare 2 år.
Hvis man ser på oprustningen i nogle af de vigtigste eksportmarkeder for danske virksomheder, der producerer forsvarsmateriel og dual-use løsninger, ser den %-vise og absolutte stigning i udvalgte landes forsvarsudgifter fra 2021 til 2023 sådan ud (alfabetisk rækkefølge, faste priser, i USD):
Finland: 88 % 3,2 mia.
Frankrig: 8 % 4,1 mia.
Litauen: 38 % 0,5 mia.
Norge: 13 % 1,0 mia.
Polen: 78 % 11,6 mia.
Sverige: 24 % 1,7 mia.
Tyskland: 14 % 7,5 mia.
Ukraine: 802 % 55,2 mia.
UK: 10 % 6,1 mia.
USA: 1 % 9,3 mia. (USA har fortsat verdens største forsvarsbudget)
Tendensen er således klar: Jo tættere et land er placeret på Rusland, jo mere er udgifterne til forsvar steget fra 2021 til 2023. Til sammenligning steg Danmarks forsvarsudgifter med 51 % fra 2021 til 2023, svarende til en stigning på 2,6 mia. USD.
De forøgede forsvarsudgifter anvendes til at anskaffe en bred vifte af både militære kapabiliteter (kilde: Western Military Capability in Northern Europe 2023. Part 1: National Capabilities). Det interessante set ud fra et dansk eksport-perspektiv er, at mange af anskaffelserne matcher løsninger, som danske virksomheder kan bidrage til – bl.a. drone-teknologier, maritime teknologier og rum-baserede teknologier.