MC12 gav resultater på en række områder, f.eks. aftalen om begrænsning af skadelige fiskerisubsidier, TRIPS-waiver beslutningen om intellektuelle rettigheder som et konkret krisesvar på COVID-19 pandemien samt en beslutning om fødevaresikkerhed i lyset af forværrede udfordringer på området som følge af krigen i Ukraine. Det lykkedes således WTO at levere relevante multilaterale svar på presserende globale dagsordener.

I dag er den geopolitiske ramme for multilateralt samarbejde ikke mindre vanskelig, end den var i 2022. Tværtimod. Dengang var Ruslands militære aggression i Ukraine fire måneder gammel – i denne uge markerer vi 2-året for den ulovlige invasion. Samtidig har krigen i Gaza medført yderligere pres på multilateralt samarbejde. I Genève opleves på tværs af politikområder og fora, at polariseringen mellem det globale nord og syd er accelereret og tillidskrisen forværret. Men denne udvikling synes ikke i samme grad at præge arbejdet i WTO. Det lykkedes i 2022 at nå resultater på trods af krigen i Ukraine, og forventningen for MC13 er, at konflikterne vil sætte præg på men ikke have afgørende negativ betydning for resultatet.

WTO udgør en uundværlig retlig ramme for international handel. For EU er det 60% af ekstern handel, der foregår på grundlag af WTO’s regler. Der er derfor meget på spil for mange aktører på den globale handelspolitiske scene, herunder også Kina. I første række handler det om at undgå, at organisationen mister sin autoriet som garant for det regelbaserede, internationale handelssystem. Her er både EU og Kina centrale aktører. Et væsentligt skridt i retning af at understøtte organisationen nåede man før jul, hvor WTO’s stærke generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, sikrede sig opbakning til en budgetforhøjelse på 3,6% efter 11 år med nominel nulvækst. Dette i en tid hvor internationale organisationer generelt kæmper med at sikre nødvendig finansiering.   

Spændingerne mellem USA og Kina i WTO-regi er ikke aftaget siden MC12. USA blokerer fortsat WTO’s appelorgan for bilæggelse af tvister. På MC12 forpligtede medlemslandene sig til at arbejde hen imod en gennemgribende reform af WTO, og forhandlinger har siden skabt enighed på mange områder, men netop kernespørgsmål som genetablering af appelmuligheden er ikke løst. Ingen i Genève tror på en løsning ved MC13.

Hvad kan man så lykkes med, og hvad bør man lykkes med i Abu Dhabi? Der spores forsigtig optimisme ift.  at opnå enighed om en supplerende aftale om fiskerisubsidier i forlængelse af aftalen fra MC12. Forhandlingerne går imidlertid trægt. På den ene side står de mindstudviklede lande samt Indien, der kræver udstrakt grad af særlig og differentieret behandling, mens store fiskerinationer (herunder EU) på den anden side ikke vil bære hele byrden i al fremtid. 

På et område er der et klart krav fra erhvervet om succes. Således vil det betegnes som en fiasko, hvis der ikke opnås enighed om at fortsætte det globale moratorium om nul-told på elektroniske transmissioner. 

Den store – og varige knast – er landbrugsområdet. Hvis det ikke lykkes at etablere et arbejdsprogram for fremtidige drøftelser om subsidier, markedsadgang og offentlige fødevarelagre, kan det skabe usikkerhed om det samlede resultat for MC13. De defensive interesser i forhold til hhv. markedsadgang og landbrugsstøtte i ikke mindst EU og USA gør det svært bare at opnå kompromis om, hvad fremtidige forhandlinger skal handle om. 

Udviklingsdimensionen ventes at gå igen som rød tråd gennem hele konferencen. Ministrene vil bl.a. søge at finde konkrete løsninger for de udviklingslande, som fornylig har bevæget sig fra mindstudviklede til lavindkomstlande. 

Et lyspunkt bliver optagelsen af to nye medlemmer, Comorerne og Østtimor. WTO når dermed op på 166 medlemmer – med flere end 20 ansøgere i venteværelset. Tilgangen af nye medlemmer signalerer tiltro til WTO’s relevans, men også det går langsomt. Nogle ansøgere har været 20 år undervejs i processen med kun beskedne fremskridt.  

Blandt andre fejringer vil være færdiggørelsen af aftalen om investeringslettelse for udviklingslande (IFD), hvor over 100 medlemmer - blandt andet efter kraftig kinesisk tilskyndelse - har tilsluttet sig.

Efter den fejlslagne Doha-runde er de store multilaterale handelsrunder med ambition om globale toldnedsættelser lagt i graven. WTO’s fremtid synes dog allerede begyndt med de såkaldte plurilaterale aftaleforhandlinger - en række frivillige forhandlinger mellem en mindre kreds af medlemmer. Eventuelle aftaler vil være åbne for alle, men kun forhandlingsparterne er forpligtede. Generaldirektør Ngozi presser med støtte fra EU og en række andre lande på for, at igangværende uformelle drøftelser om handel og miljø (herunder ikke mindst klima) skal pege frem mod egentlige aftaleforhandlinger. 

Det er muligt at nå positive skridt på MC13, også på områder af væsentlig betydning for EU og dermed Danmark. Men forhandlingssituationen er kompliceret og sker i en kompliceret kontekst, hvor man ikke vil se resultater realiseret før under selve MC13. 

Af Ib Petersen, ambassadør, fast repræsentant, FN-Missionen, Genève.