Covid-19 umuliggjorde rejser på tværs af landegrænser, og det var derfor ikke muligt for Famobra at rejse til De Forenede Arabiske Emirater for at deltage i Gulfood 2021, som er verdens største årlige handelsmesse inden for fødevarer.
Efter et udfordringsrigt år var det vigtigt for fabrikanter, købere og leverandører at sikre fremgang for industrien, og derfor var deltagelse i Gulfood 2021, som handelsfremmende platform, et vigtig redskab.
Famobra tog derfor kontakt til The Trade Council i Dubai, som med sit lokalkendskab kunne yde rådgivning og assistance i Mellemøsten. The Trade Council assisterede virksomheden ved at agere som boots-on-the-ground til Gulfood 2021. Yderligere bistod The Trade Council til Famobras salg- og marketingsindsatser ved at facilitere møder og dialog med både eksisterende og potentielle kunder samt virtuelle møder med salgsteamet i både Danmark og Tyskland under Gulfood 2021-messen.