Per Helmsersen understreger også, hvor værdifuldt det var at få kompetente folk uden for virksomheden til at se på forretningsmodellen. Udover selv at se på egen virksomhed, får virksomheder i SBM+-programmet også hjælp fra et eksternt rådgivende panel, til at se på deres forretningsmodel. Per Helmersen forklarer, at ”de kom med nogle idéer til, hvad du eventuelt kunne gøre, og hvad du bør kigge på, hvis du ønsker at komme ind på det tyske marked. Der var gode tilbagemeldinger fra dem der var inviteret.”
Og at se på virksomheden med andre øjne virkede, fortsætter Per Helmersen: ”vi ændrede vores branding totalt, hvilket ingen havde forventet for et år siden, at vi ville bruge en masse penge på. Men det virker. Det gør det virkelig, og det er en af de ting, der gør virksomheden klar til at drive forretning i Tyskland. Hvis der er én ting, jeg tager med mig fra dette, er det at se på virksomheden med andre øjne.”
Per Helmersen har et klart råd til fremtidige virksomheder, der skal deltage i The Trade Councils SBM+-program: ”Man skal gå ind i det med åbne øjne, for der kan meget let gemme sig en mulighed, hvor man ikke forventer det. Det gjorde det for os, og det tror jeg også det kan for andre.”